Politisk overblik: Statsministeren krydser klinger med Messerschmidt om krigen i Ukraine
Jyllands-Postens politiske nyhedsbrev: Enhedslistens Pelle Dragsted jubler over fremgang til venstrefløjen i ny meningsmåling. Morten Messerschmidt og statsministeren krydsede klinger over Ukrainekrigen i årets sidste spørgetime i Folketingssalen - og lader regeringspartierne op til valgkamp med nye kampagner?
Godeftermiddag, kære læser.
Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udsendes alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg.
Du kan kvit og frit skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her.
Enhedslistens Pelle Dragsted er helt oppe på den høje klinge.
Når den politiske ordfører ser venstrefløjens nye meningsmåling, tegner der sig intet mindre end en »håbets akse« i hans øjne.
Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.
- Dagens vigtigste historie: Pelle Dragsted jubler over fremgang til venstrefløjen
- Det bør du også vide: Statsministeren og Messerschmidt drøfter Ukraine i Folketingssalen
- Redaktionen holder øje med: Regeringen indrykker annoncer mod hinanden
1. Pelle Dragsted jubler over fremgang til venstrefløjen
Den nyeste opgørelse fra det politiske meningsmålingsinstitut Voxmeter er kærkommen for Folketingets røde oppositionspartier.
Godt 27 pct. af de adspurgte har nemlig svaret, at de ville stemme på et parti til venstre for Socialdemokratiet, hvis der var folketingsvalg i morgen.
SF står til at få 17,3 pct. af stemmerne, Enhedslisten 6,8 pct. og Alternativet 2,7 pct. Ved sidste valg kunne disse partier kun mønstre 16,7 pct. af stemmerne.
Det nye resultat får Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, til at juble på det sociale medie X.
»Partierne til venstre for socialdemokraterne står nu til næsten 27 procent af stemmerne hos voxmeter. Et massivt venstresving siden sidste valg. En ekstremt ufortalt historie,« skriver Dragsted i sit opslag, som han afslutter med hashtagget: #håbetsakse.
Ikke desto mindre står Dragsteds akse kun til få 48 mandater i Folketinget. Det er langt fra de 90 af slagsen, som det kræver for at kunne mønstre et flertal og forsøge at danne regering.
At dømme ud fra målingen ville Dragsteds akse altså været nødsaget til at medregne de 34 mandater, som Socialdemokratiet står til at få, og De Radikales 9, hvis de skulle samle et bare nogenlunde rødt flertal.
Trods målingen giver Socialdemokratiet en tilbagegang på 8,3 pct. - dvs. cirka 16 mandater - siden sidste folketingsvalg, er partiet altså stadig tungen på vægtskålen i rød blok.
Og selvom Socialdemokratiet »gik i seng med fjenden« efter sidste folketingsvalg, ville Dragsted være beredt på at tage partiet til nåde, hvis der var valg i morgen, siger han til mig.
For ud fra målingen ville Socialdemokratiet skulle hente mandater fra langt ude på højrefløjen for at mønstre et alternativt flertal, siger Dragsted.
»Derfor har vi (venstrefløjen, red.) jo et markant andet styrkeforhold, hvis der skulle forhandles en aftale med Socialdemokratiet efter et valg. Det vil selvfølgelig betyde, at der skal leveres en langt mere social retfærdig og langt mere ambitiøs grøn politik,« siger han.
2. Statsministeren og Messerschmidt drøfter Ukraine i Folketingssalen
Tirsdag bød på årets sidste spørgetime for partilederne med statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingssalen.
Da Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, fik ordet, drejede han samtalen over på den kronik om Danmarks Ukraine-politik, han i sidste uge fik bragt i Jyllands-Posten.
Messerschmidts pointer i kronikken kan opremses sådan her
- Danmark skal presse på for fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine, som skal faciliteres af stormagterne.
- Ukrainerne skal indstille sig på at afgive territorier til Rusland.
- Ukraine skal ikke optages i hverken Nato eller EU, så længe landet har uløste grænsekonflikter med Rusland.
- Der skal indsættes Nato-soldater i Ukraine som sikkerhedsgaranti for landet.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) beskyldte derefter Messerschmidt for at købe »ind i en Putin-narrativ« med sin kronik, som Lars Løkke kaldte »meget, meget skuffende.«
Til dagens spørgetime sagde Messerschmidt, at han fandt udenrigsministerens kritik af sit udspil »beskæmmende,« og hævdede derefter, at Dansk Folkepartis kronik blot afspejler konfliktens faktiske forhold.
Statsministeren var, måske ikke så overraskende, ganske uenig i, at Messerschmidt skulle være repræsentant for den indlysende sandhed om Ukrainekrigen.
»Europa befinder sig i mine øjne i en skæbnestund, og vi definerer selv, hvad realiteterne er,« sagde Mette Frederiksen.
Hun mener, at Ukrainekrigen er et krigerisk og oprustende Ruslands forsøg på at redefinere Europas grænser og destabilisere kontinentet.
»Jeg vurderer ikke længere, at der er nogen scenarier, der kan udelades i forhold til, hvad Rusland kan finde på. Og hvis man har den tilgang, så kan konklusionen ikke være at give op eller give efter,« sagde statsministeren til Messerschmidt.
DF-formanden var enig i statsministerens analyse af det truende Rusland, men slog tilbage på, at Danmark kan definere »realiteterne« i krigen.
»Nej, det gør vi da ikke. Det, der sker i Ukraine i øjeblikket, er dybt ulykkeligt, fordi Rusland vinder frem. Men det er jo en konsekvens af, at Frankrig, Italien og Spanien til sammen har givet mindre end Danmark,« svarede Messerschmidt.
Med de store landes slappe støtte gør man Ukraine en »bjørnetjeneste« ved ikke at »sikre dem en fred« nu, uddybede Messerschmidt.
Men statsministeren var - igen - uenig.
»Jeg anbefaler den modsatte strategi: at et samlet Europa og en samlet NATO-alliance gør det, der skal gøres, for at det er Vesten, der vinder, og ikke Rusland,« svarede hun.
3. Regeringen indrykker annoncer mod hinanden
Før jeg slipper dig, skal du vide, hvad vi holder øje med på redaktionen.
I dag er det min kollega Nikolaj Rytgaard, som ikke holder øje med, men nærmere er tvunget til at følge med i regeringspartiernes nye politiske kampagneudspil.
»Jeg kan næsten ikke cykle på arbejde, uden at Troels Lund Poulsen smiler til mig fra bagenden af en bus, hvor en reklame fortæller, at Venstre skubber Danmark i en borgerlig retning,« siger Nikolaj Rytgaard til mig.
Troels Lund Poulsens glade ansigt på busserne er en del af Venstres nye landsdækkende kampagne, hvor partiet forsøger at redegøre for, hvilke borgerlige mærkesager det har presset igennem i SVM-regeringen.
Men selv når Rytgaard stiller sin cykel, kan han end ikke få fred fra politikerne.
»I morges åbnede jeg så avisen og blev mødt af en helsidesannonce fra Socialdemokratiet med store bogstaver om ”PENSION” og ”VI GØR DET ORDENTLIGT”,« siger han.
Og der gik ikke mange timer, før Moderaterne havde lavet en annonce på sociale medier, hvor partiet argumenterede imod Socialdemokratiets pensionsforslag.
S, V og M siden sommeren har lydt mere og mere som partier, der er i opposition til end hinanden end partier, der sidder i regering, siger Rytgaard:
»De er åbent uenige om pension, økonomi og udenlandsk arbejdskraft. Nu virker det som om, at de ligefrem er gået i valgkamp. Så hold godt fast. DET BLIVER KUN VILDERE FRA NU AF.«
Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.
Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.
Med venlig hilsen
Kristian Stoffer Nielsen