Politisk overblik: Danmark ruller den røde løber ud for militærdiktator. Forstå regeringens dilemma i det kontroversielle besøg

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udsendes alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg.

Du kan skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her eller i bunden af denne artikel.

Snart tre år efter russerne indledte deres blodige invasion af Ukraine, anes de første sprækker i Danmarks støtte til det krigsramte land.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. DF kræver opgør med Danmarks Ukraine-politik

Over for Jyllands-Posten bryder DF’s formand, Morten Messerschmidt, nu borgfreden om Danmarks bomstærke støtte til Ukraine.

Messerschmidts pointer kan opremses sådan her

»Tanken om, at Ukraine vinder krigen og ikke kommer til at afgive territorium forekommer relativt utænkelig. Vi skal se på tingene med friske øjne. Også hvad angår vores egne bidrag til Ukraine,« siger Messerschmidt i et interview med mine kolleger.

Det er første gang, at et parti i Folketinget lufter sådanne tanker i offentligheden.

Messerschmidt mener, at regeringens nuværende Ukraine-politik har rod i en fantasiverden - og at Danmark bør bestræbe sig på at påvirke den fredsløsning, som USA’s kommende præsident, Donald Trump, i ganske uklare vendinger har forsikret, han vil sætte i værk til januar.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har for nylig erklæret sig villig til at indstille den »varme fase« af krigen, hvis Ukraine optages i Nato.

Zelenskyj nægter dog at opgive Ukraines retmæssige krav på den femtedel af landets territorium, som fortsat er besat af russerne.

Forholdt dette understreger Messerschmidt over for mine kolleger, at »det vigtigste er, at der kommer forhandlinger, og at man indstiller sig på, at der kan komme forandringer i territoriet.«

Dansk Folkepartis udspil har affødt en kaskade af stærke reaktioner på Christiansborg.

»Det er meget, meget skuffende,« siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til mig. Løkke mener, at Dansk Folkepartis plan vil slå hånden af ukrainerne – og »den moralske overhånd af Danmark.«

Støtten til Ukraine skal ikke neddrosles, men derimod opjusteres, siger Løkke: »Vi vil have, at Putin skal lide et strategisk nederlag. Og vi vil have, at Ukraine får de stærkest mulige kort på hånden.«

2. Danmark ruller den røde løber ud for militærdiktator

Det officielle Danmark rullede i dag hele skønhedsmaskineriet ud for at tage imod Egyptens præsident, som nogle ville kalde diktator, Abdel Fatah al-Sisi, som er på statsbesøg herhjemme.

Præsidenten er inviteret af Kong Frederik og Dronning Mary, men han skal også afholde møder med regeringen.

Akkompagneret af kongeparret rullede al-Sisi i karet gennem hundekolde og regnvåde København.

Og kort før middag overrakte kongeparret al-Sisi Kongeriget Danmarks mest fornemme ærestilkendegivelser: Elefantordenen.

Mange vil mene, at al-Sisi ikke fortjener megen hæder.

For siden han ved et militærkup tog magten i Egypten for over et årti siden, har hans autoritære regime trukket et spor af blod og undertrykkelse efter sig.

Mellemøsteksperten Helle Malmvig betegner al-Sisi som en militærdiktator, som med tiden har foranstaltet et langt værre diktatur end sin forgænger Hosni Mubarak.

»Skulle man finde på at demonstrere eller ytre sig kritisk, så kan man blive stillet for en militærdomstol. Det er altså et samfund, der stort set er underlagt militæret,« siger Malmvig til DR.

Vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, siger til mig, at al-Sisis besøg har udfoldet sig helt efter den statslige etikettebog.

»Spørgsmålet er snarere, hvorfor vi overhovedet inviterer ham,« siger Niels Th. Dahl, der fremhæver, at al-Sisis styre alt andet lige er et af de mest stabile i et meget ustabilt Mellemøsten.

Og »Danmark har en stor interesse i f.eks Egyptens indsats mod migration fra Afrika, og i det hele taget have gode forbindelser til et stort land fra det, man kalder ”det globale syd”. Er det ikke os, risikerer man, at det bliver russerne eller kineserne,« siger Niels Th. Dahl.

Ifølge vores analytiker er regeringens dilemma i dette, »at man må gnubbe skuldre og sende overfladiske smil til en brutal diktator, der ikke bekymrer sig det mindste om menneskerettigheder.«

3. Klimaministerens vindmølleprojekt taber pusten

Før du går på weekend, skal du vide, hvad vi holder øje med på redaktionen.

I dag er det, hvordan regeringens og især klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards (M) stort anlagte projekt om havvindmølleparker pludselig har tabt pusten.

Parkerne skal mangedoble udvindelsen af dansk havvind og sætte fut under den grønne omstilling.

I går var der budfrist i det første store statslige udbud på tre af de i alt seks parker, som skal stå i Nordsøen.

Men da deadline indtraf, lå der ikke nogen bud.

Ifølge Berlingske gav denne mavepuster klimaminister Lars Aagaard anledning til at ringe rundt til medier.

»Det er selvfølgelig et ekstremt skuffende resultat,« siger Aagaard til avisen. Ministeren er i tvivl om, hvorvidt omkostningerne har været for høje for investorerne eller tidsplanen for stram.

I en pressemeddelelse skriver interesseorganisationen Green Power Denmark, at investorerne ikke fandt det profitabelt at udvikle havvindmølleparkerne »under de nuværende markedsforhold.«

Jyllands-Postens politiske redaktør, Thomas Funding, siger til mig, at historien gør én ting tydeligt:

»Selvom regeringen på papiret har indfriet målsætningen om at reducere Danmarks CO2 udledning med 70 procent i 2030, så er der utrolig mange hvis’er og mange afhængigheder, hvor markedet og teknologiske udviklinger skal lykkes, hvis Danmark skal lykkes.«

»Den er altså ikke hjemme endnu,« siger Funding.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen