Politisk overblik: Medlemskab af Nye Borgerlige skal gøre det sværere at få dansk statsborgerskab

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udsendes alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg. Skriv dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her eller i bunden af denne artikel.

Det er nu slået fast, at Forsvarsministeriet har begået »flere fejl« i skandalesagen om våbenindkøb fra den israelske våbenproducent Elbit.

Men den såkaldte Elbit-sag er langt fra afsluttet, selvom en advokatundersøgelse af forløbet lå færdig for to uger siden.

Der må graves dybere, mener flere af partierne, som har bestilt undersøgelsen.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Elbit-sagen skal endevendes yderligere

Skandalesagen om indkøbet af israelske artillerikanoner tager nu en ny drejning.

I går aftes mødtes den brede skare af partier, som har bestilt en undersøgelse af sagens forløb.

Flere er ikke tilfredse med svarene, fortæller de til Altinget.

De skyder skylden på, at SVM-regeringen har insisteret på, at advokaterne bag undersøgelsen kun skulle have adgang til skriftlige kilder.

Skandalen brød ud, da Altinget i foråret 2023 afslørede, at daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i januar 2023 havde givet urigtige oplysninger til Folketinget om et milliardindkøb af artilleri fra israelske Elbit.

Folketinget fik at vide, at deadlinen for indkøbet var i januar 2023. Altinget dokumenterede, at deadlinen først lå i udgangen af juni.

Altinget dokumenterede også hvordan Elbit, få dage før artilleriindkøbet kom i hus, havde opgivet et sagsanlæg mod den danske stat om en årelang disput om våbenindkøb.

Sammenfaldet fik flere partier til at undre sig over årsagen til, at artilleriindkøbet blev hastet igennem Folketinget.

Troels Lund Poulsen (V), som dengang vikarierede for en sygemeldt Ellemann-Jensen, bestilte en redegørelse af forløbet.

Da Ellemann-Jensen blev rask, afviste han at have vildledt Folketinget bevidst. Han hævdede, han blot havde viderebragt oplysninger fra Forsvarsministeriet.

Ellemann-Jensen fremlagde redegørelsen af forløbet og hjemsendte kort efter sin departementschef i Forsvarsministeriet, Morten Bæk.

Ellemann-Jensen forlod samme efterår dansk politik.

Et bredt flertal i Folketinget - heriblandt SVM-regeringen - vedtog derefter at iværksætte en uvildig advokatundersøgelse af sagen, hvis konklusioner altså landede i forrige uge.

Ifølge Altinget formoder advokaterne, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Kammeradvokaten »aktivt« har tilbageholdt oplysninger, som kunne afsløre en forbindelse mellem en milliardordre fra Elbit og et hemmeligt forlig med samme firma.

Men selvom dette kan være ulovligt, kan advokaterne ikke komme sandheden nærmere, da SVM-regeringen kun gav dem lov til at gennemgå skriftlige kilder i undersøgelsen.

Gårsdagens møde mellem partierne handlede om, hvordan man får strikket en undersøgelsesform sammen, der kan grave dybere.

Til Altinget oplyser Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) gik »i tænkeboks« omkring hans bud på en undersøgelsesform efter mødet.

2. Medlemskab af Nye Borgerlige skal gøre det sværere at få dansk statsborgerskab

Hvis man nærer drømme om et dansk statsborgerskab, skal det være en streg i regningen at være medlem af Nye Borgerlige.

Sådan lyder den opsigtsvækkende melding fra Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører, Steffen Larsen, i det nyeste afsnit af Jyllands-Postens podcast ”Hvis du vil vide mere”.

Steffen Larsen er inviteret i studiet for at diskutere LA’s nye forslag om at screene folk, der søger om dansk statsborgerskab, for antidemokratiske holdninger.

Larsen siger, at hvis ansøgere f.eks. er medlem af grupper som Hizb ut-Tahrir eller Kaldet til Islam, »som jo er offentligt kendt som værende antidemokratiske«, synes Liberal Alliance »egentlig ikke, at man skal have et statsborgerskab«.

Har man antisemitiske, antimuslimske eller kvindefjendske holdninger, skal det også være diskvalificerende, mener Larsen.

Her kommer Nye Borgerlige ind i billedet.

Partiets formand, Martin Henriksen, har b.la. plæderet for, at rettroende muslimer skal forhindres i at få centrale jobs indenfor retsvæsnet.

Da dette synspunkt - ifølge Larsen - lovmæssigt kan være på kant med både religionsfrihed og ligebehandling, falder det indenfor LA’s antidemokratiske kriterier.

Larsen vil dog ikke karakterisere Nye Borgerlige som et antidemokratisk parti.

»Jeg tror faktisk, at de anser sig selv som demokrater,« siger han.

Men Larsen hævder, at Nye Borgerlige ofte argumenterer for, at internationale konventioner står i vejen for deres politiske forslag.

»Og mange gange er den konvention faktisk grundloven,« siger Larsen.

3. Løkke svarer uklart på, om Danmark vil anholde Netanyahu

På redaktionen har vi holdt øje med den hasteforespørgsel, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i dag var indkaldt til i Folketingssalen af Enhedslisten.

Partiet ville have svar på, om Danmark vil håndhæve den arrestordre, som Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og forsvarsminister, Yoav Gallant.

Hvis israelerne kommer til Danmark, er myndighederne pålagt at anholde dem, da Danmark har underskrevet ICC’s statut.

Men SVM-regeringen har ikke svaret klart på, om man vil håndhæve arrestordrerne.

Vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl, siger, at regeringen er »fanget i et svært storpolitisk spil«.

For på den ene side er international retsorden er hjørnesten i Danmarks udenrigspolitik.

»Men på den anden side skal regeringen også overveje Danmarks forhold ikke bare til Israel, men særligt til USA,« siger Th. Dahl.

USA’s præsident Joe Biden har nemlig skarpt fordømt arrestordren på Netanyahu, og den kommende Trump-administration flirter med tanker om at sanktionere både ICC og lande, der håndhæver arrestordrerne, fortæller vores analytiker.

Og »med den alvorlige sikkerhedspolitiske situation i Europa og Ukraine har regeringen ingen som helst lyst til at komme på dårlig fod med USA eller præsident Trump,« vurderer Niels Th. Dahl.

Derfor udtalte Løkke sig i dag »fortsat forblommet og tåget« i Folketingssalen, siger Niels Th. Dahl.

»Han bekræftede generelt dansk støtte til straffedomstolen, men i den specifikke sag om Netanyahu vil han ikke konkludere. Det vil være op til de ”uafhængige retshåndhævende myndigheder”, som han sagde,« fortæller Niels Th. Dahl.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen