Politisk overblik: Busruterne forsvinder og billetpriserne stiger. Det rammer ekstra hårdt i provinsen

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udsendes alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg.

Du kan skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her eller i bunden af denne artikel.

Et stykke danmarkshistorie udspillede sig tirsdag i Folketingssalen.

Der blev det for første gang muligt for kongerigets grønlandske borgere at lytte til vores folkevalgte på grønlandsk gennem simultantolkning.

Det er kulminationen på længere tids bestræbelser for det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU), som også indledte dagens spørgetime med statsministeren på grønlandsk.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Grønlandsk i Folketinget udløser debat mellem statsministeren og Støjberg

Folketingsmedlemmerne sad med headsets klæbet til ørerne, da Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) indledte Folketingets første simultantolkede seance.

Det var Høegh-Dam, der for alvor sparkede gang i tolkedebatten, da hun i oktober insisterede på udelukkende at holdte sin tale til Folketingets åbningsdebat på grønlandsk.

Forløbet er nu kulmineret med, at Folketingets Præsidium er gået med til at afprøve simultantolkning. Dansktalende får tolket grønlandsk, grønlandsktalende dansk.

Tolkningen var en smule utydeligt, men forståelig da Høegh-Dam i dag stillede sine spørgsmål på grønlandsk til statsministeren.

Høgh-Dam lagde ud med at understrege, at simultantolkningen ikke er indført for hendes skyld.

Nej, »det vedrører alle,« sagde Høegh-Dam ifølge tolken. Derefter takkede hun statsministeren Mette Frederiksen (S) for hendes støtte til tiltaget.

Da statsministeren fik ordet, udtrykte hun stor begejstring for simultantolkningen. En »historisk dag« kaldte hun det.

»Jeg deltager i rigtig mange internationale møder, hvor der er simultantolkning. Det kan vi sagtens få til at fungere,« lød det fra Mette Frederiksen.

Rosen gik i rundgang, indtil Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, fik taletid.

»Jeg synes, det er et værre cirkus, at man nu ikke længere behøver at tale dansk i Folketingssalen,« lød det fra Støjberg.

Mette Frederiksen kaldte Støjbergs cirkusbemærkning for en »fuldstændig manglende respekt for Grønland og Færøerne«.

Statsministeren mente derudover, at bemærkningen »varslede ilde for det såkaldte ønskelige blå flertal efter et valg«.

»At man ikke tager hensyn til hinanden i rigsfællesskabet, men bare vil tromle som dansk politiker. Det vil skade rigsfællesskabet, Danmark, Europa og NATO,« tordnede statsministeren mod en forbløffet Støjberg.

»Nu er jeg nok lidt i tvivl om, om det er en simultantolk, som skader Europa,« replicerede Støjberg, som heller ikke var sikker på, om statsministeren havde fået det rigtige ben ud af sengen i dag.

2. Nutidens børn får lige så lang tid på pension som deres fjerne forfædre

I dag belyser min kollega Nikolaj Rytgaard en ubeskrevet kendsgerning om danskernes pensionsalder i en særdeles læseværdig artikel, hvor han både graver dybt i sin slægtshistorie og ser langt ud i sin datters fremtid.

Det viser sig, at Nikolaj Rytgaards oldemor og hans femårige datter lige nu står til at kunne tilbringe samme andel af deres liv på pension.

Som vores pensionssystem er skruet sammen, hæves den alder, hvor vi kan gå på pension, i takt med at levealderen stiger.

Men hvis stigningen i pensionsalderen fortsætter med samme hastighed som nu, vil børn født omkring år 2020 få nogenlunde lige så lang tid på pension som deres forfædre, der blev født omkring år 1900.

Det er vel at mærke, hvis man opgør pensionstiden som en procentandel af voksenlivet og altså ikke i antal år.

Som min kollega Rytgaard fremhæver, viser Pensionskommissionens rapport, at årgang 1902 i gennemsnit fik 22,3 pct. af deres voksenliv på pension.

Årgangene mellem 1940-1955 får omtrent 30 pct. Men årgang 2019 står kun til at få 22 pct.

»Det er det, som mange ikke virker til helt at have forstået,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der er økonomiprofessor, tidl. overvismand og medlem af Pensionskommissionen, til min kollega.

Professoren mener selv, at den stigende pensionsalder bør dæmpes, men ikke bremses, da et fuldt stop vil slå bunden ud af velfærdsstatens budgetter. For jo flere, der går pension og dermed ikke betaler skat af deres arbejde, des mindre indtægt har staten at betale regningerne med.

Whitta-Jacobsens melding slår direkte ind i pensionsdebatten, som for tiden skyder kiler mellem de tre regeringspartier.

Mette Frederiksen (S) vil dæmpe stigningen i pensionsalderen, men vil ikke sige hvordan, eller hvad det kommer til at koste.

Lars Løkke Rasmussen (M) synes, at nogle skal have lov til at gå tidligere på pension, mens andre skal blive længere på arbejdsmarkedet.

Troels Lund Poulsen (V) mener ikke, der kan bruges milliarder på at ændre pensionssystemet, imens Forsvaret har akut behov for bekostelig oprustning.

3. Dyrere busbilletter rammer hårdere i provinsen

Før jeg slipper dig, skal du vide, hvad vi holder øje med på redaktionen.

I dag er det en nyhed med konsekvenser for Danmarks udkantsområder, som er fløjet under radaren.

En ting er, at busruterne i Danmark bliver færre og færre. Især i de egne af landet, hvor folk ikke bor lige så tæt i de store byer.

Nu stiger billetpriserne også.

For en uge siden blev det offentliggjort, at en helt almindelig tur i bus eller tog fra midten af januar bliver 6,7 pct. dyrere, når du bruger rejsekort.

Prisstigningerne rammer hele landet. Men de gør ikke lige ondt alle steder, siger min kollega Anders Redder:

»Der er længere mellem tingene på landet, og cyklen er derfor ikke er et reelt alternativ, ligesom den er i byerne. På den måde kan prisstigninger på den kollektive trafik opleves forskelligt geografisk, selvom den procentuelt er den samme, derfor er det også et emne, vi holder ekstra øje med«.

Også rabatordninger målrettet unge og pensionister stiger. Du kan se alle prisstigningerne lige her.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen