Regeringen får værste resultat nogensinde. En umulig opgave venter forude, siger Niels Th. Dahl

Godeftermiddag, kære læser.

Du læser Jyllands-Postens nye politiske nyhedsbrev: Politisk overblik. Det udkommer alle hverdage kl. 15:30 direkte fra Christiansborg.

Du kan skrive dig op til at modtage nyhedsbrevet lige her eller i bunden af denne artikel.

Ugen i dansk politik indledes, hvor den sidste slap.

For justitsminister Peter Hummelgaards (S) nye bog om volden i sit barndomshjem skaber fortsat røre på Christiansborg.

I bogen kommer ministeren nemlig med et vidtgående og »kontroversielt« lovforslag, som nu vækker opsigt.

Det - og meget mere - kan du læse mere om lige under indholdsfortegnelsen.

1. Hummelgaard lufter kontroversielt lovforslag rettet mod voldsramte børn

I sin bog foreslår justitsminister Hummelgaard at indføre en såkaldt skærpet underretningspligt i udsatte boligområder.

Specifikt har ministeren områder med parallelsamfund i sigte såsom Gellerup, Vollsmose og Mjølnerparken.

Hummelgaards forslag vil medføre, at borgere i disse områder kan blive retsforfulgt, hvis de ved, at et barn udsættes for vold i hjemmet, men ikke underretter kommunen.

Lærere og pædagoger i hele landet er allerede underlagt en sådan underretningspligt, men at indføre denne for den bredere befolkning - om end i afgrænsede områder - er et nybrud.

Justitsministeren har forklaret DR og Altinget, at han udpeger de specifikke områder af to årsager.

Fordi, der i disse områder - ifølge ministeren - er mange børn, der udsættes for vold i hjemmet, og fordi, der ifølge ministeren hersker en tavshedskultur i områderne, der bl.a. holdes i hævd af lokale imamer.

»Jeg mener, at vi igennem adskillige år har set alt for passivt til, når det kommer til vold mod unge drenge og piger i bestemte miljøer i samfundet,« siger Hummelgaard til DR.

Ministeren afviser dog ikke, at man på sigt kan udvide hans forslag til flere områder.

Til Altinget vurderer professor i socialt arbejde Lars Uggerhøj, at Hummelgaards forslag nok vil medføre en stigning i underretninger, men at disse vil være forbundet med usikkerhed, da mange vil komme fra personer uden de fornødne faglige kompetencer.

»Derudover er der en større risiko for, at underretningerne kan blive brugt som våben eller som chikane mellem familier eller fra en person til en anden,« tilføjer professoren over for Altinget.

2. Regeringen får værste resultat nogensinde i ny måling

Regeringens popularitet er i frit fald.

I hvert fald i følge dagens dugfriske opgørelse fra det politiske meningsmålingsinstitut Voxmeter, hvori regeringen høster dens ringeste resultat nogensinde.

Hvis der var valg i morgen, ville Socialdemokratiet ifølge meningsmålingen få det værste valg i 123 år, påpeger vores politiske analytiker, Niels Th. Dahl.

Niels Th. Dahl kalder det »virkelig bemærkelsesværdigt«, at Socialdemokratiet fortsat står så dårligt i meningsmålingerne og endda ser ud til at fortsætte nedad.

»Mette Frederiksen (S) står i dagens måling til at miste sytten mandater – en tredjedel af de 50, partiet har i dag,« siger han.

Samtidig vil regeringspartnerne i Moderaterne gå fra 16 til 7 mandater og Venstre fra 23 til 18 mandater.

Th. Dahl fremhæver, at Socialdemokratiets forslag om en »mere retfærdig« ændring af pensionsalderen fra i sommers slet ikke ser ud til at være slået igennem som den trumf, den var tiltænkt.

»Det samme gælder den grønne trepart, som blev indgået under store fanfarer før sommerferien, og som i sidste uge blev kronet med en politisk aftale,« siger Niels Th. Dahl og fortsætter:

»Det tyder på, at det bliver så godt som umuligt for SVM-regeringen at få tilgivelse fra vælgerne ved hjælp af nye politiske forslag. Vælgerne er simpelthen bare ikke glade for dem«.

3. S, V og M krydser klinger over pensionsregning

Ikke nok med at regeringen tilsyneladende er på kant med vælgerne, internt synes SVM-idyllen også at slå sprækker.

Her på redaktionen har vi lagt mærke til, hvordan S, V og M mere og mere virker som partier, der er i opposition til hinanden, end partier, der sidder i regering sammen.

Stridspunktet er Socialdemokratiets mål om at sætte en dæmper på den automatiske stigning i pensionsalderen, som statsminister Mette Frederiksen (S) bekendtgjorde i sommers.

Socialdemokratiet har gentagne gange afvist at svare på, hvordan denne model skal skrues sammen. Dermed har det også været umuligt at finde ud af, hvad prisen på den bliver.

Først sagde Lars Løkke Rasmussen (M) så, at der ikke er penge nok i kassen til både mere forsvar og den mindre stigende pensionsalder, som S har gjort til sit store projekt.

Troels Lund Poulsen sagde noget lignende til Venstres landsmøde.

I weekenden svarede S igen i med en melding, der var både klar og uklar.

Politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen (S) sagde til Berlingske, at regeringskollegerne kortslutter debatten og ser det hele for »sort-hvidt«.

Han lover i klarsprog, at Socialdemokratiet vil finansiere sin pensionsplan, så der er råd til den.

Hvordan og hvornår sagde han imidlertid ikke.

Og her ligger en uklar djævel i detaljen, påpeger min kollega Nikolaj Rytgaard.

»Det er stadig uklart, om S vil betale for sin pensionsplan ved at bruge af fremtidens overskud i statskassen, også kaldet holdbarheden. Eller om partiet vil finansiere det krone-for-krone, som man siger på Borgen,« siger Rytgaard og fortsætter.

»Det sidste er dyrt og svært og vil kræve reformer, offentlige besparelser eller højere skatter, som den økonomiske overvismand forklarede, da vi byggede milliarder af duploklodser med ham for nylig«.

Det var alt, hvad jeg havde til dig i dagens udgave af Politisk overblik. Læs med i alle hverdage, hvor jeg udfolder dagens vigtigste politiske historier med perspektiv og analyse fra vores redaktion.

Send mig en mail på kristian.s.nielsen@jp.dk, hvis du mener, jeg overser noget interessant.

Med venlig hilsen

Kristian Stoffer Nielsen