Portræt af kvindelige politikere er led i kvindekamp

Helle Thorning-Schmidt, Elna Munch, Mathilde Hauschultz, Ritt Bjerregaard og Pia Kjærsgaard. Nogle navne vækker genklang. Andre er måske mindre kendte.

De ovenstående kvinder er blandt de 30 vigtige kvindelige politikere gennem det seneste århundrede, som kunstner Mie Mørkeberg har portrætteret. Tirsdag afsløres maleriet på Christiansborg.

Mie Mørkeberg har arbejdet på værket siden januar 2023. Allerede fra begyndelsen kunne hun se det for sig, fortæller hun. I det år og ni måneder, hun har brugt på at male kvinderne, har hun lagt alle sine kræfter i projektet.

»Man påtager sig noget for kvindehistorien. Jeg synes, det var vigtigt, at maleriet fandtes. Jeg har følt et stort ansvar for det, og givet hvad jeg kunne. For jeg synes, det manglede,« siger hun.

Derfor glæder hun sig over at se maleriet hænge i Samtaleværelset på Christiansborg over for Herman Vedels portræt af de mænd, som forberedte grundlovsændringen i 1915. Den ændring, som gav kvinder stemmeret.

Da Mie Mørkeberg fik opgaven, var der en del af de kvindelige politikere, hun ikke kendte. Det er historikeren Bo Lidegaard, der sammen med et udvalg af andre historikere er kommet frem til, hvem der skulle med på maleriet. Nutidige politikere som statsminister Mette Frederiksen og EU-kommissær Margrethe Vestager er blandt de udvalgte. Det samme er Nina Bang, den første kvindelige minister i Danmark.

Kunstneren håber, at maleriet indbyder til at skabe nogle nye, vigtige historier. Særligt hos den yngre generation.

»Man kan genkende de mennesker, der er i portrættet. Men der er også noget andet, hvor du også kan være selv i det. Jeg håber, man på en eller anden måde fascineres af det og har lyst til at se nærmere på det,« siger Mie Mørkeberg.

Netop maleriets plads i Samtaleværelset og tiden, det er blevet lavet i, hvor der er fokus på ligestilling, indbyder til samtale. Det mener Karen Hvidtfeldt, der er professor på Institut for Kultur- og sprogvidenskaber samt leder af Center for Køn og Diversitet på Syddansk Universitet.

»Det kommer til at indgå i samtale med kunsthistorien, den politiske historie og danmarkshistorien. På den måde er maleriet et led i en udvikling, vi prøver at skabe med mere kønslighed i forhold til, hvordan vi ser på verden,« siger hun.

Om maleriet kommer til at flytte noget i ligestillingsdebatten er dog svært at sige, lyder det.

»Nogle skridt er små, og nogle skridt er store. Man kan sige, at det var en helt afgørende konkret forandring, at kvinder fik stemmeret. At lave en statue eller hænge et maleri op er i den sammenhæng langt mindre. Men jeg tror alligevel, at summen af den type investeringer er betydningsfuld,« siger Karen Hvidtfeldt.

Selv mener Mie Mørkeberg, at maleriet er en del af det store billede.

»Alt, hvad man gør for, at kvinder fylder i samfundet og på nogle poster, hvor der er indflydelse, er vigtigt at blive præsenteret for. Det er vigtigt, at man hele tiden holder det ved lige. Man kan ikke tage ligestilling for givet. Så det er bare vigtigt hele tiden at have det med,« siger hun.

Det bliver forhåbentligt ikke det sidste maleri, der kommer i den sammenhæng, siger Karen Hvidtfeldt:

»Man kan håbe, det giver anledning til, at nogen fremhæver nogle andre politikere eller diskuterer, hvem der ellers kunne have været med på portrættet. Og i det hele taget, at det kan være begyndelsen på en ny samtale.«