En populær skatterabat er på vej tilbage

Håndværkerfradraget er på vej tilbage.

Det fremgår af regeringens forslag til næste års finanslov, som præsenteres i morgen, men som Jyllands-Posten allerede nu er kommet i besiddelse af.

»Der er på finanslovforslaget afsat en ramme på 400 mio. kr. årligt i 2025-2028 til en forbedret BoligJob-ordning. Rammen udmøntes med 300 mio. kr. til indførelse af et nyt håndværkerfradrag med blandt andet særligt grønt fokus og 100 mio. kr. til yderligere servicefradrag,« står der.

Præcis hvor meget man vil kunne få i fradrag, og hvad man kan få fradrag for, fremgår ikke af udspillet, som ikke er så detaljeret.

Det skal formentlig drøftes og aftales i de finanslovsforhandlinger, der nu går i gang.

I årevis fandtes et håndværkerfradrag, der gav en skatterabat for bestemte håndværkerydelser - f.eks. energirenoveringer. Det blev også kaldt boligjobordningen, fordi det skulle bruges på boligen og på at skabe job. Det var ganske populært og blev brugt af omkring hver 10. dansker.

S-regeringen besluttede imidlertid at afskaffe håndværkerfradraget i 2021 i en finanslovsaftale med sine daværende støttepartier, SF, De Radikale og Enhedslisten.

Argumentet var, at håndværkerfradraget var med til at sætte gang i alt for meget aktivitet og dermed drive priserne opad i en byggebranche, hvor det i forvejen var svært at finde en ledig håndværker.

»Det er fornuftigt, at man ikke kaster bål på et for vejen rimelig ophedet marked på bolig- og byggemarkedet,« sagde Sofie Carsten Nielsen, daværende leder for De Radikale.

Detaljer udestår

Venstre meldte imidlertid for nylig, at partiet ønskede at genindføre håndværkerfradraget.

»I 2021 afskaffede den daværende regering håndværkerfradraget, som hjalp danske familier med blandt andet at energirenovere deres huse,« sagde V-formand Troels Lund Poulsen i midten af august:

»Vi var i Venstre imod at afskaffe det, og vi mener stadig, at det var en forkert beslutning.«

Udover håndværkerfradraget, der forsvandt, findes der et servicefradrag, som består den dag i dag. Det giver en skatterabat til køb af rengøring, havearbejde eller børnepasning. Det skal der altså bruges 100 mio. kr. ekstra på, mener regeringen.

Om det betyder, at man vil kunne trække flere penge fra i skat, eller om der vil blive givet fradrag for køb af andre serviceydelser, fremgår ikke af regeringens udspil.

Servicefradraget er i år op til 11.900 kr. pr. person. Fradragets værdi er ca. 26 pct. Det betyder, at hvis du har betalt 1.000 kr. for en serviceydelse, sparer du ca. 260 kr. i skat.