Ansvaret for det danske totalforsvar skal deles op
Det danske beredskab skal have sit eget »ministerium« ifølge Troels Lund Poulsen (V). I Sverige, der har været en inspirationskilde, er både det civile og militære forsvar ellers samlet i ét ministerium.
Hvem gør hvad, hvis krigen kommer? Hvor meget dåsemad skal man have derhjemme? Er der beskyttelsesrum nok? Og hvordan undgår vi, at russerne slukker for strømmen eller vandet?
Det danske beredskab er vigtigt.
Og det får nu sit eget ministerium.
Men på et centralt punkt tegner det til at blive anderledes end modellen i Sverige, som regeringen nævner som inspiration. Liberal Alliance forudser, at den nye organisering er »dømt til at gå galt« og vil fjerne »energi« fra vigtige opgaver.