Institut for Menneskerettigheder kritiserer ny socialdemokratisk bog: Man kan ikke vælge og vrage mellem domme

Det er en domstol – ikke et tag selv-bord.

Sådan kan man opsummere kritikken af en ny socialdemokratisk bog.

I den stærkt kritiske bog ”Ingen Over Domstolen” blæser Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, til et opgør mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Domstolen har gennem årene tilranet sig stadig større indflydelse og blander sig nu i alt for meget, argumenterer han. Den har også direkte indvirkning på muligheden for føre en stram udlændingepolitik, fordi domme fra Strasbourg f.eks. forhindrer en del udvisninger af kriminelle udlændinge, mener han.

Og derfor skal Danmark se bort fra nogle af dommene, foreslår Stoklund. Konkret er hans idé, at et flertal i Folketinget vedtager et beslutningsforslag om, at man ikke følger en given dom fra Strasbourg. Men den 40-årige forfatter og politiker er åben for andre løsninger.

»Det vigtigste for mig er, at vi får gjort op med traditionen for fuldstændig blindt at følge alt, hvad der kommer fra domstolen,« som han har forklaret i et stort interview med Jyllands-Posten.

Louise Holck, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder, kalder forslaget for »meget vidtgående«.

»Menneskerettighedskonventionen og den tilhørende domstol er jo en del af en international retsorden,« siger hun og forklarer, at det hele smuldrer, hvis de 46 medlemslande begynder at sortere i, hvilke domme de ønsker at følge.

»Man kan ikke frit vælge fra land til land, hvilken del af konventionen man gerne vil følge, og hvilken del man ikke bryder sig så meget om. For hvis det var setuppet, ville der være lande, der måske valgte reglerne, der beskytter homoseksuelle, fra. Eller nogle af dem, der beskytter mod overgreb fra staten.«

Her er det vigtigt at forstå, påpeger hun, at det siden 1959 har været en del af konventionen, at en domstol fortolker de overordnede principper, som konventionen beskriver.

Det vil sige, at dommerne i Strasbourg f.eks. omsætter de brede formuleringer om retten til familieliv til konkrete afgørelser i sager om udenlandske statsborgere, der på den ene side har begået kriminalitet i Danmark og på den anden side bor og har børn i Danmark. Er deres forbrydelse så stor, at det er rimeligt at adskille dem fra familien?

Louise Holck mener, at det vil have en negativ indvirkning, hvis et »foregangsland« som Danmark begynder at ignorere domme.

»Hvis et land som Danmark med åbent ansigt beslutter ikke at følge domstolens afgørelser og på den måde krænker konventionen, så vil det også føre til stor international opmærksomhed. Man vil sige ”hvorfor skal vi følge det, når et land som Danmark vender afgørelserne ryggen?”« siger hun og advarer om, at det vil medvirke til at »underminere hele menneskerettighedskonventionens og -domstolens legitimitet, hvis Danmark tager det skridt«.

Mens Stoklund er stærkt kritisk over for domstolen, så mener Holck, at den i det store hele rammer plet med sine afgørelser:

»Hvis man prøver at holde sig til proportionerne, vil jeg sige, at det i al væsentlighed er fornuftige, grundige, velargumenterede domme, der lander et fornuftigt sted. Kan der være en dom her og der, som man er overrasket over eller ikke selv ville have skrevet sådan? Ja, det kan der, og det, tror jeg, er svært at undgå for en domstol, der afsiger 7.000 domme om året om forhold i 46 forskellige lande,« siger hun og tilføjer, at domstolen i de senere år har holdt sig mere tilbage og »blander sig mindre« – også i udvisningssager.

Den radikale udlændingeordfører, Zenia Stampe, fremfører lignende argumenter og synes derudover, at det ikke giver mening at være med i konventionen uden at følge dommene.

»Jeg mener principielt ikke, at man skal være med i en klub, hvis man ikke anerkender reglerne i den klub. Så synes jeg, at man skal trække sig af hensyn til sig selv og af respekt for resten af klubben,« siger hun og anfører, at den rette metode må være at få andre lande med på en ændring. Ikke at begynde at ignorere visse domme.

»Så må man mobilisere et flertal i stedet for at pege fingre af dommere, mistænkeliggøre dommere eller – hvordan skal jeg sige det på en diplomatisk måde? – opføre sig som et barn, der ikke forstår, at et fællesskab kræver spilleregler. Og det kan godt være, at man ikke er enig i reglerne, men man spiller efter dem, indtil fællesskabet bliver enigt om at lave dem om,« siger hun og betegner det som et kendetegn ved »barnlig opførsel«, at man ikke forstår, hvordan fællesskaber fungerer.

Desuden tvivler Zenia Stampe på, at Socialdemokratiet reelt vil gøre, som Stoklund foreslår i bogen.

Venstres udlændingeordfører, Torsten Schack, har ikke læst bogen endnu og svarer ikke direkte på, om Venstre vil være med til at ignorere visse domme. Men, skriver han i en sms, »der er ingen tvivl om, at vi i Venstre mener, at folk, der er idømt udvisning, ikke skal være i Danmark. De skal rejse hjem«.

Venstre vil gå »helt til grænsen« af konventionerne og arbejde på at ændre dem, der står i vejen for at udvise kriminelle udlændinge, tilføjer han.

Moderaternes udlændingeordfører, Mohammad Rona, vil ikke udtale sig, da han ikke har læst bogen.

Hele interviewet med Rasmus Stoklund kan læses her: