Han har tidligere ment, at Trump skulle have Nobels Fredspris. Nu håber Søren Espersen på en kvindelig præsident i USA
Kamala Harris har muligheden for at tage kampen op mod Donald Trump, lyder det fra Søren Espersen, som håber, at USA snart får sin første kvindelige præsident. Danmarks sikkerhed kan afhænge af det.
Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne var ikke nervøs, da Donald Trump blev valgt som USA’s 45. præsident for knap otte år siden.
Men selvom Søren Espersen sagtens kan finde ting at rose Trump for, og på trods af at han engang mente, at Trump havde fortjent at få Nobels Fredspris, er det altså ikke Republikanernes spidskandidat, Espersen ville sætte kryds ved til præsidentvalget i november, hvis han var amerikaner.