Pia Kjærsgaard blev fortørnet, da hun læste avisen: »Det er noget lusk«

Pia Kjærsgaard blev temmelig fortørnet, da hun læste Jyllands-Posten.

Her kom det frem, at tusindvis af ikke-vestlige indvandrere står til at få flere penge pga. en reform af kontanthjælpen, som SVM-regeringen er i gang med at gennemføre.

Ifølge hidtil ubeskrevne beregninger fra Økonomiministeriet vil 42.100 indvandrere med ikke-vestlig baggrund få flere penge pga. reformen. 36.600 vil få en lavere indkomst.

Pia Kjærsgaard, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, kalder det »noget lusk«, at regeringen ikke har sagt det åbent.

»Det er den sædvanlige dobbeltsnak fra Socialdemokraterne,« siger hun og fortsætter:

»Socialdemokraterne har gennem årene opnået en hel del goodwill fra de danskere, som ønsker en bremse slået i for mere indvandring. Men så kan det jo ikke nytte, at regeringen gør det mere tiltrækkende og givtigt for indvandrere at slå sig ned og blive i Danmark.«

En balanceret reform

Reformens konsekvenser står i kontrast til tidligere udtalelser fra statsminister Mette Frederiksen (S).

I 2019 lovede hun ikke at lempe udlændingepolitikken eller hæve ydelserne.

Så sent som i 2021 hamrede Peter Hummelgaard (S) pointen fast som beskæftigelsesminister.

»Vi ønsker ikke at hæve ydelserne til udlændinge.«

Nu sker det altså alligevel.

Den nuværende beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), forsvarer reformen, som bygger på anbefalinger fra Ydelseskommissionen.

Den handler ifølge hende om tre ting. At skabe et mere simpelt og gennemskueligt system. At sikre, at det kan betale sig at arbejde. Og at slå ring om børnene.

Det sidste punkt handler især om et nyt fritidstillæg, der skal gå til at betale for børns skolesager, sportskontingenter eller en tur i biografen. Tillægget bliver på 450 kr. pr. barn, dog maksimalt for tre børn, altså op mod 1.350 kr. ekstra om måneden.

»Inde bag tallene ligger der, at mange familier får pengene, hvis de bruger dem på deres børn. F.eks. i form af fritidstillægget. De skal aflevere kvitteringer for, at de rent faktisk har brugt dem på børnene,« siger Ane Halsboe-Jørgensen og tilføjer, at mange indvandrere kun får deres penge, hvis de møder op til en ny arbejdspligt.

Hun afviser, at der er tale om et løftebrud.

»Det mener jeg ikke, der er.«

Hvorfor ikke?

»Fordi den balance, der ligger i den samlede reform, afspejler det, Socialdemokratiet har sagt de seneste år. Nemlig at balancerne fra Ydelseskomissionen var fornuftige med et særligt blik på børnene, men at vi selvfølgelig ønskede at bede udlændinge, der kommer til Danmark, og som aldrig har været i arbejde, om at arbejde. Og det er det, vi gør med arbejdspligten, som vi tidligere stod ret alene med, men som vi nu heldigvis har fundet flertal for i Folketinget.«

Læs et længere interview med Ane Halsboe-Jørgensen om sagen ved at klikke her.