Fortsæt til indhold
Politik

S-spidskandidat afviser hovedansvar for elendigt valg

Kritikerne har sagt, at hun var dårlig til at brænde igennem. Men spidskandidat Christel Schaldemose afviser at være hovedforklaring på S-nedturen. Hun vil ikke svare på, om SVM-regeringen er en god idé, men regeringsspørgsmålet vil indgå i hendes »refleksionsproces«.

Hun blev ansigtet på det socialdemokratiske nederlag på valgaftenen.

Partiformand Mette Frederiksen var hjemme efter en voldelig hændelse, så spidskandidat Christel Schaldemose måtte alene på scenen til partiets valgfest. En fest, der havde skuffelse som overskrift.

Skuffelse over tilbagegang.

Skuffelse over at være overhalet af SF.

Skuffelse over det værste landsdækkende resultat i over 100 år.

Nu sætter hun ord på nederlaget.