Nye dyrearter og et Danmark, der ikke er set grønnere i 500 år: Ny vild plan vil forandre landskabet markant
Centrale aktører barsler lige nu med at udvide de danske skove med et enormt areal, der svarer til Fyn og Lolland tilsammen. Eksperter forklarer, hvad det kan komme til at betyde for Danmark, dig og dyrene.
Fritlevende elge. Bisonokser. Og farvestrålende sommerfuglearter, der vender tilbage fra de døde.
Den forestående knap fordobling af de danske skove, der nu lægges op til, vil omkalfatre det danske landskab.
På godt og ondt.
Eksperter tegner her et billede af fremtidens skovfyldte kongerige. Og hvad det vil betyde for dig og dyrene.
»Hvis det her bliver til virkelighed, vil vi få mere skov, end vi har haft i 500 år. Det vil ændre landskabet markant,« lyder vurderingen fra Jens-Christian Svenning, der er professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
Han øjner muligheden for »noget af en revolution« for den danske natur.
Men hvis naturen skal brede sig, må særligt én befolkningsgruppe vige.
Det kommer vi tilbage til.
Knap en fordobling af skov
Denne artikel er egentlig et tankeeksperiment:
Hvad vil det betyde for Danmark og danskerne, hvis vi pludselig skal have hundredtusindvis af flere hektar skov, end vi har i dag?
Tanken er dog langtfra grebet ud af den blå luft.
For meget tyder på, at en stor udvidelse af de danske skove er under opsejling.
I dag fylder skov 643.000 hektar. Det vil sige 15 pct. af Danmarks landareal. Regeringen har udtrykt en ambition om at rejse 250.000 hektar ny skov.
Men måske stopper det ikke her.
For onsdag meldte både Danmarks Naturfredningsforening i et stort interview i Jyllands-Posten og regeringspartiet Moderaterne, at de igangværende forhandlinger om en CO2-afgift på landbruget også bør tackle landbrugets udledninger af kvælstof.
Med andre ord skal forhandlingerne om landbruget både sikre, at Danmark når sine politiske målsætninger på klima og vandmiljø.
Og så skal der langt mere skov til, viser en ny analyse fra regeringens ekspertorgan Klimarådet.
Hvis både klima- og vandmiljømål skal opfyldes, skal der rejses 414.000 hektar ny skov, beregner analysen.
Det svarer til, at næsten hele Fyn og Lolland tilsammen bliver til ny skov.
Skovene skal altså fremover vokse fra de nuværende 15 pct. til ca. 25 pct. af Danmarks landareal.
De danske skoves vokseværk vil få betydning for såvel dyr, planter og danskerne, påpeger eksperter.
Skov er ikke bare skov
Jens-Christian Svenning øjner store forandringer af Danmark, som vi kender det, hvis ambitionen om rejsning af 414.000 hektar ny skov føres ud i livet. Han er leder af Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) på AU.
»Det vil ændre landskabet markant. Det er noget, de fleste vil komme til at mærke i stort set hele landet. For det er jo nærmest en fordobling af det skovdække, vi allerede har, der lægges op til,« siger han.
I løbet af interviewet understreger Jens-Christian Svenning dog særligt én ting igen og igen:
»Men hvad det konkret vil betyde, afhænger af, hvordan vi gør det. For skov er ikke bare skov.«
Skov er nemlig et vidt begreb, der kan betyde alt fra tætpakkede nåletræer i snorlige rækker til varierede skovområder med forskelligartede træer, planter, dyr og insekter.
Ifølge Jens-Christian Svenning har sidstnævnte markant størst potentiale både for klima, vandmiljø, mennesker, dyr og insekter.
»Man bør tænke det meste af det her som naturskov, hvor man ikke bare tænker skov som træer, men som økosystemer. For det vil give mest mulig effekt for både naturen, miljøet og klimaet overordnet set,« siger biologen.
Klimarådets rapport konkretiserer ikke præcist, hvor stor en andel af de nye skovarealer, der skal være hhv. urørt skov og produktionsskov.
Hvis en større andel af den nye skov rejses som urørt skov, tøver Jens-Christian Svenning ikke med at fatte et stort ord:
»Så er det noget af en revolution! For det er kun nogle få procent af landarealet nu, der fungerer godt for biodiversiteten. Det vil kunne vende nedgang og uddøen til en positiv udvikling for mange arter, der har det dårligt nu,« siger han.
Det er et politisk spørgsmål, hvor meget og hvilken type af skov der skal rejses.
Men såfremt Klimarådets analyse om, at der skal 414.000 hektar ny skov til for at opfylde de politiske målsætningner for vandmiljø og klima:
Hvad vil det betyde for dyrene, hvis de får så meget ny skov at boltre sig på?
Nye dyrearter i Danmark?
Ifølge Jens-Christian Svenning vil den øgede plads få betydning for de fleste dyr i den danske natur. Han nævner »diverse arter af spætter«, som vil have flere træer at leve og hakke i. Men også f.eks. sangfugle, hjorte og grævlinger vil få bedre levevilkår.
Danskerne vil dog også kunne komme til at møde helt nye arter på fremtidens skovture, spår Jens-Christian Svenning.
For afhængigt af de typer af skovområder, der etableres, vil det øge mulighederne for, at både gamle kendinge og helt nye arter kan finde levesteder i den danske natur.
Af gamle kendinge nævner Jens-Christian Svenning bl.a. flere sommerfuglearter, herunder bl.a. perlemorrandøje. Samt den sorte stork, som også kaldes en skovstork, fordi den i modsætning til sin hvide fætter primært holder sig i store skovområder, hvor den uforstyrret kan yngle.
Af helt nye arter i den frie danske natur nævner biologen bl.a. elge og europæisk bison.
»De skal nok have en hjælpende hånd for at komme tilbage i systemet. Men hvis vi genindfører dem i de større naturarealer, vil de fint kunne klare sig selv og bidrage til at få det her biodiversitetsrige og funktionelle skovlandskab,« siger han.
Samtidig vil de større skovområder også kunne agere levesteder for sydens dyr og fugle, som vil bevæge sig nordpå, i takt med at vejret bliver varmere som følge af klimaforandringer.
Her nævner han bl.a. andre arter af sommerfugle og guldsmede. Men også fugle som hærfugle og ellekrager, som i dag er vidt udbredt i Sydeuropa, kan komme til.
Mens nogen får bedre plads, får andre nødvendigvis mindre.
Det kommer med en pris
Hvis der skal rejses ny skov på et område, der svarer til Lolland og Fyn tilsammen, kommer nogen til at skulle vige.
Her står særligt én befolkningsgruppe for skud, påpeger professor og institutleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet Vivian Kvist Johannsen: landmændene.
»Denne manøvre vil påvirke landbruget en hel del. For det er landbrugsjord, der primært skal omlægges. Og det vil påvirke vores samlede landbrugsproduktion,« siger hun.
Ifølge Klimarådets rapport vil landbrugsarealet, hvis der skal rejses 414.000 hektar ny skov, blive reduceret med 21 pct. sammenlignet med i dag.
Udsigten til et væsentligt mindre landbrugsareal koster dog ikke kun landmændene, vurderer klimaprofessor fra Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen. I et interview med Jyllands-Posten tirsdag, advarede han, at vi kan komme til at mangle landbrugsjord – ikke kun i Danmark, men på hele kloden:
»Man skal tænke sig rigtig godt om, inden man tager sådan en beslutning,« siger professoren og tilføjer:
»Det vil ikke være rart, hvis vi først opdager, at der mangler landbrugsjord, den dag, hvor sult og voldsomt stigende fødevarepriser rundtom i verden melder sig. Men vi er havnet i en situation – også politisk – hvor vi tager fødevareforsyningen for givet,« siger Jørgen E. Olesen.
