Fortsæt til indhold
Politik

Kritikere frygter, at CO2-afgift vil ødelægge økologisk landbrug

Med Svarer-udvalgets CO2-afgift vil økologiske landbrug blive tvunget til at lukke. Samtidig vil afgiften give dårlige liv for dyrene, lyder kritikken.

På en græsmark ved Tarm i Vestjylland går 150 malkekøer og tygger græs. Det gør de hele dagen, alle dage, fra april til november, som økologiske køer skal.

De udleder mindre CO2 end deres konventionelle artsfæller inde i staldene. Alligevel tæller denne klimagevinst ikke med i det store regnskab, som ligger til grund for den kommende CO2-afgift. Og dét vil tvinge økologiske landmænd til at lukke, ligesom det vil forringe dyrevelfærden, lyder advarslerne nu.