Ekspertgruppes bud på en klimaafgift for landbruget er klar
En CO2-afgift på landbruget er nødvendig, hvis Danmark skal nå klimamålet, mener ekspertgruppe, som nu har fremlagt tre forskellige modeller. Afgiften kan potentielt koste tusindvis af arbejdspladser inden for landbruget – og vil også kunne mærkes hos forbrugerne.
Lidt dyrere kød og mælk er den pris, vi alle må betale, hvis dansk landbrug skal kunne opfylde sin del af Danmarks klimamål i 2030. Et mål, som landbrugssektoren lige nu er milevidt fra at nå.
Onsdag har regeringens ekspertgruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen præsenteret dens længe ventede bud på, hvordan en CO2-afgift for dansk landbrug skal se ud.
Ifølge eksperterne bør afgiften lægges på selve produktionen – ikke hos forbrugerne. Men afgiften vil alligevel smitte af på de priser, som du møder nede i supermarkedet, lyder vurderingen.
Hvor høj afgiften skal være, giver ekspertgruppen tre forskellige bud, som har hver deres fordele og ulemper. Alle tre modeller foreslås indfaset gradvist fra 2027 til 2030.
»Hvilken model man foretrækker, vil være et politisk valg,« siger Michael Svarer.
Model 1
I den dyreste version foreslår Svarer-udvalget, at landmænd skal betale en afgift på 750 kr. per ton udledt CO2e i 2030. Det vil sidestille landbruget med hovedparten af danske industrivirksomheder, som skal betale en lignende afgift.
Modellen forventes at kunne reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget med 3,2 mio. tons i 2030. Denne model er samtidig billigst for statskassen, men indeholder til gengæld en »relativt høj« risiko for, at dansk landbrugsproduktion vil flytte til udlandet.
For forbrugeren nede i supermarkedet vil prisen på slagteri- og mejerivarer kunne stige med knap fire procent, vurderer ekspertgruppen. Det svarer til, at et halvt kilo hakket oksekød bliver ca. 4,5 kr. dyrere, og en liter mælk vil stige med ca. 60 øre.
Tallene er dog behæftet med en vis usikkerhed, understreger Michael Svarer.
Model 2
I den mellemste version ligger den reelle afgift, som landmændene skal betale, på 375 kr. pr. ton CO2e i 2030. Tanken er, at landmændene skal have et fradrag, som tilskynder dem til at omstille sig med hjælp fra teknologiske processer. Her vurderes den samlede produktion i Danmark at blive 35 procent mindre end i dag.
Modellen forventes at kunne reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget med 2,8 mio. tons.
Her vil et halvt kilo hakket oksekød blive ca. 2,3 kr. dyrere og en liter mælk vil stige med ca. 30 øre.
Model 3
I den billigste udgave er afgiften 125 kr. pr. ton CO2e fra husdyrproduktioner, som er den tungeste klimabelaster i landbruget. Denne model vil sidestille den animalske produktion med industrivirksomheder som f.eks. Aalborg Portland og Rockwool, som får en rabat i håb om, at de dermed undgår at flytte ud af Danmark. Til gengæld er Model 3 dyrere for statskassen. Den forventes at kunne reducere udledningen af drivhusgasser med 2,6 mio. tons.
Her stiger et halvt kilo hakket oksekød med 1,4 kr. og en liter mælk med 20 øre.
Vil flytte tusindvis af jobs
Udgangspunktet for Svarer-udvalgets anbefalinger er, at landbruget skal reducere omkring 2,5 mio. tons. drivhusgasser for at nå i mål med klimaloven.
Ud over selve CO2-afgiften foreslår udvalget en række værktøjer, som politikerne kan gribe til, for at hjælpe landbruget med at reducere udslippet. For eksempel ved at give statsstøtte til mere skovrejsning eller ved at udlægge flere kulstofrige lavbundsjorde for at stoppe udledningen af CO2.
SVM-regeringen havde på forhånd krævet, at Svarer-udvalget fandt en CO2-afgift, som hverken fører til, at danske arbejdspladser samlet set flytter til udlandet, eller at landbrugets konkurrenceevne bliver forringet.
Det har eksperterne dog ikke kunnet leve op til, erkender Michael Svarer.
Afgiften vil kunne medføre et permanent tab af mellem 8.000 og 1.700 fuldtidsjobs inden for landbruget afhængigt af, hvilken model, man vælger. Disse jobs kommer både fra landbruget selv og fra følgeerhverv såsom mejerier, slagterier og bagerier. Ifølge ekspertudvalget vil arbejdspladserne primært forsvinde fra Jylland.
Udvalget forventer dog, at de personer, som mister jobbet, hurtigt vil kunne finde arbejde i andre sektorer og dermed ikke behøver gå uden arbejde.
»Der er meget stor efterspørgsel efter arbejdskraft i Danmark, og det har der været længe,« siger Michael Svarer på pressemødet.
Venstres hovedpine
Debatten om CO2-afgiften har særligt givet intern ballede i Venstre – det gamle landmandsparti – hvor flere politikere har givet udtryk for modsatrettede holdninger til, hvordan afgiften skulle indrettes. Populært sagt: om regningen skulle sendes til landmændene eller direkte til forbrugerne via en klimaafgift nede »i køledisken«.
Danmarksdemokraterne siger blankt nej til en klimaafgift, som ifølge Inger Støjberg (DD) vil forringe dansk landbrugs konkurrence evne massivt og koste jobs.
Omvendt fastholder partier som SF og De Radikale, at afgiften er nødt til at ramme netop landbruget, hvis den skal have den ønskede effekt på den grønne omstilling. Målet er jo netop at få landbruget til at omstille sig og udlede mindre CO2, lyder det.
Sidste år besluttede Folketinget at indføre en CO2-afgift på virksomheder, som udleder drivhusgasser. En lignende afgift for landbruget er dog stadig ikke faldet på plads. Og dermed mangler der stadig en vigtig brik for at Danmark kan nå sit 2030-mål.
Hvad nu?
I stedet for bare at vælge én af Svarer-udvalgets anbefalinger har SVM-regeringen besluttet, at CO2-afgiften skal forhandles i noget, som regeringen kalder en ”grøn trepart” bestående af landbruget, industrien og regeringen.
Det er nyt forhandlingsforum, som blev oprettet i december sidste år med tidligere minister og fvh. formand for Folketinget, Henrik Dam Kristensen (S) som formand. Ud over regeringen sidder Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening samt den grønne tænketank Concito med i treparten.
Parterne skal have et færdigt forslag klar til regeringen senest i juni.
Kl. 12.45 vil økonomiminister og Venstre-næstformand Stephanie Lose (V) kommentere Svarer-udvalgets anbefalinger på et kort pressemøde. Hun vil dog ikke tage stilling til, hvilken af de tre modeller, regeringen foretrækker.
Du kan finde link til hele rapporten fra ekspertudvalget på Skatteministeriets hjemmeside.