Folketinget afskaffede sidste år store bededag. Nu kommer en trecifret millionregning
I lovforslaget om store bededag var der ikke taget hensyn til en adfærdsændring hos befolkningen. Derfor viser der sig nu en ekstraregning. Konservative er kritiske, mens regeringen siger, at det var en faglig beslutning ikke at oplyse tallet.
Der var noget, Folketinget ikke fik at vide, da det behandlede sidste års mest omdiskuterede lovforslag. Det om at afskaffe store bededag.
Efter Jyllands-Posten har spurgt regeringen om detaljer i tallene, viser der sig nu en stor millionregning, som er med til at udhule gevinsten ved at fjerne bededagen. Samtidig bliver arbejdsudbuddet ikke forøget lige så meget, som der stod i lovforslaget.
Det er »meget kritisabelt«, at Folketinget ikke fik tallene, siger Konservative,