Regeringen i opsigtsvækkende melding: 2025-klimamålet er sikret allerede nu

Danmarks 2025-mål for reduktionen af drivhusgasser er sikret allerede nu.

Sådan lyder den opsigtsvækkende melding fra regeringen onsdag eftermiddag.

Den pludselige opfyldelse af målet skyldes ikke hastigt virkende klimatiltag, men en opdateret regnemodel over udledningerne fra såkaldte lavbundsjorde.

Den nye viden viser kort fortalt, at lavbundsjorde udleder markant mindre CO₂ end først antaget.

Det er en »god nyhed for klimaet«, lød det fra klimaminister Lars Aagaard (M) på et pressemøde onsdag aften, da han sammen med minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) præsenterede de nye tal.

»Vi har fået opdaterede tal for de danske CO₂-udledninger, og det viser sig, at de er lavere, end vi hidtil har regnet med. Det er altid dejligt, når udledningerne er lavere, end vi troede. Det betyder så også, at vi med betydelig sikkerhed nu når vores 2025 mål,« sagde han.

Ny viden

Lavbundsjorde er en betegnelse for landområder, der ofte er tidligere mose og enge, som fra slutningen af 1800-tallet og frem er blevet drænet tørre af landmænd for at kunne dyrke jorden.

De drænede lavbundsjorde afgasser store mængder klimagasser herunder CO₂ til atmosfæren, når de ikke længere er dækket af vand og altså derfor tilføres ilt fra luften.

Nu viser det sig, at selve metoden til at opgøre mængden af udledninger fra lavbundsjorde ikke har været retvisende.

I en pressemeddelse oplyser Klimaministeriet, at det er en forskergruppe fra Aarhus Universitet (AU), som har opdateret regnemodellen, efter AU i 2020 vurderede, at den gældende opgørelsesmetode var »behæftet med betydelig usikkerhed«.

De nye tal viser to ting, som begge i væsentlig grad nedjusterer opgørelsen af, hvor meget det danske landbrug udleder af klimagasser. Og dermed også, hvor langt Danmark er med at nedbringe sine nationale udledninger.

For det første vurderes det nu, at der er færre lavbundsjorde i Danmark, end vi hidtil har troet.

Helt konkret nedjusteres antallet af lavbundsjorde i de nye beregninger med 50.000 til ca. 115.000 lavbundsjorde. Der er altså ca. en tredjedel færre lavbundsjorde end i den gamle opgørelse.

Det skyldes, at man hidtil har lagt til grund for beregningerne, at udledningen fra de drænede jorde ville fortsætte. Men den nye viden fastslår, at mange af jordene har afgasset i en sådan grad, at de ikke længere bør betegnes som lavbundsjorde.

For det andet finder den nye forskning, at de lavbundsjorde, der er, udleder mindre CO₂ end hidtil antaget, oplyser Klimaministeriet nu.

Samlet set betyder det, at Danmarks drivhusgasudledning nedjusteres med 2 mio. tons CO₂ i 2025.

Til sammenligning vurderede Klimaministeriet i sin årlige klimastatus i april, at Danmark manglede at nedbringe sin udledning med 0,5 mio. tons, hvis 2025-målet skulle nås.

»De 2 mio. svarer i størrelsesorden til udledningen fra en tredjedel af den danske bilpark. Så det er en ganske betydelig mængde CO₂, som ikke udledes,« forklarede klimaminister Laars Aagaard på pressemødet.

I Klimaministeriets pressemeddelse nævnes det, at AU-forskerne i løbet af 2024 ventes at fremlægge resultaterne af anden del af sit forskningsprojekt om lavbundsjorde. Den vil ligeledes kunne »give anledning til endnu en justering« af lavbundsjordes udledning, skriver ministeriet.

2025-målet

2025-målet er indskrevet i Klimaloven og forpligter Danmark til at nedbringe udledningerne af drivhusgasser til 50-54 pct. i 2025 i forhold til udledningerne i 1990.

Målet blev vedtaget af Folketinget i 2021 og er et delmål på vejen mod målsætningen om 70 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

Særligt det seneste års tid har udsigterne til at nå 2025-målet vakt bekymring.

Selvom SVM-regeringen i sit regeringsgrundlag lovede, at det ville »træffe de fornødne beslutninger« for at nå målet, har vedtagelsen af nye klimatiltag for at nå 2025-målet hængt i bremsen. Politiske forhandlinger om nye tiltag trak ud i det meste af 2023, hvor oppositionen mod slutningen af året truede med at forlade forhandlingerne i protest mod det, partierne mente, var manglende vilje til handling fra regeringens side.

Men ifølge regeringen er 2025-målet altså allerede sikret nu, hvor opgørelsen over lavbundsjorde er opdateret.

På pressemødet onsdag spurgte Jyllands-Posten de to ministre, om nyheden giver anledning til at droppe regeringens varslede tiltag om en øget dieselafgift. Det afviste de begge blankt.

»Man kunne godt høre dit spørgsmål, som om at med den nyhed, der er i dag, er vi færdige med at føre klimapolitik. Det er ikke tilfældet. Vi skal reducere udledningerne fra transportsektor og fødevareerhverv frem mod 2030. Dieselafgiften giver selvfølgelig noget i 2025, men det er et redskab, der skal tages i anvendelse, så vi når hele vejen til 2030,« sagde Lars Aagaard.

Udtagning af lavbundsjorde

Lavbundsjorde har de seneste måneder været genstand for stor opmærksomhed og debat, mens 2025-deadlinen nærmede sig med hastige skridt.

For udtagningen af i alt 100.000 hektar lavbundsjorde frem mod 2030, som et politisk flertal besluttede i 2021, gik trægt for sig.

Ved at udtage lavbundsjorde fra markdrift og igen dække dem under et tyndt lag vand, ville afgasningen stoppes, da klimagasserne i stedet bindes i jorden – og altså ikke udledes til atmosfæren.

Potentialet blev vurderet til at være kolossalt; det ville kunne skære op mod en tredjedel af landbrugets og en tiendedel af Danmarks samlede udledninger af klimagasser, lød vurderingen dengang.

Men som Jyllands-Posten tidligere har beskrevet, har indsatsen for at udtage lavbundsjorde gået trægt for sig.

I november viste nye tal, at kun 187 hektar lavbundsjord reelt var taget ud af drift, mens blot 6.161 hektar var på vej.

Med den nye viden om lavbundsjordes udledning er det endnu uvist, om målet med at udtage 100.000 hektar fortsat bør efterstræbes, forklarede minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen efter pressemødet onsdag.

»Det er klart, hvis der ikke længere er 100.000 hektar, så kan vi jo ikke udtage 100.000 hektar. Jeg kommer ikke til at lave udtagning, hvis der ikke er kulstof i det. Det afgørende er ikke, hvor mange hektar vi udtager, men at vi kommer i mål med vores ambition om 55-65 pct. lavere udslip fra landbruget i 2030. Vi skal selvfølgelig gøre det klogt, og det tror jeg også, at forligskredsen har forståelse for,« sagde Jacob Jensen.