Troels Lund forsøgte at vise sig fra en ny side. Men baglandet er ikke solgt
På et historisk landsmøde i Herning skiftede Venstre lørdag formand. Og det var ikke et parti, der sydede af optimisme. Én sammenlignede regeringsdeltagelsen med at bøje sig dybt ned og kysse en gås bagi.
De klappede. Og der var også stående ovationer, da Troels Lund Poulsen lørdag overtog posten som Venstres formand.
Men nogen større begejstring var svær at finde blandt Venstre-medlemmerne ved langbordene, hvor der stadig er bekymrede røster.
Og så afviste den nyvalgte formand at give svar på et stort spørgsmål.