Højesterets afgørelser i FE-sagen åbner ikke døre, der én gang er lukket
Efter Højesterets afgørelser i FE-sagen i sidste uge søgte Jyllands-Posten aktindsigt i anklageskrifterne mod sagens to hovedpersoner.
Højesteret fastslog i sidste uge, at det ikke længere er hemmeligt, hvad sagerne mod den suspenderede spionchef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) handler om. Et kabelsamarbejde med USA. Alligevel hemmeligholder anklagemyndigheden fortsat, hvad tiltalerne mod de to mænd drejer sig om.
Regeringen og anklagemyndigheden meddelte onsdag i sidste uge, at man opgiver de højt profilerede retssager mod Findsen og Hjort for læk af statshemmeligheder. Det skete efter en stribe opsigtsvækkende nederlag i Højesteret.
Det sidste søm slog Højesteret i, da fem enige dommere den 27. oktober skød et centralt krav fra anklagemyndigheden og efterretningstjenesterne ned.
De har gennem to år hemmeligholdt alt om sagen og krævet, at også retssagerne skulle foregå bag hermetisk, lukkede døre, da det ellers kan skade statens sikkerhed.
Det afviste Højesteret. Store dele af retssagerne kunne foregå i fuld åbenhed, mente retten. For det er ikke hemmeligt »på nuværende tidspunkt«, hvad sagerne omhandler, fastslog Højesteret. Hvorefter den fortalte om substansen:
Sagerne drejer sig om et samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om at tappe data fra kabler, der passerer Danmark.
Jyllands-Posten søgte efterfølgende aktindsigt i anklageskriftet mod Findsen og Hjort.
Mediet har tidligere fået udleveret anklageskrifterne, men alt vedrørende sagens substans var dengang slettet.
Når Højesteret nu har fastslået, at substansen ikke længere er hemmelig, burde det være muligt at få aktindsigt i anklageskrifterne uden de mange overstregninger, mente mediet.
Men anklagemyndigheden vil fortsat ikke give aktindsigt i anklageskriftet.
Det fremgår af et svar, som Jyllands-Posten har modtaget tirsdag eftermiddag fra Statsadvokaten i Viborg.
Anklagemyndigheden henviser til, at anklageskriftet er tilbagekaldt, og retssagerne opgivet. Der vil dermed ikke blive gennemført en retssag.
Dermed er betingelserne ikke opfyldt for at få aktindsigt i anklageskriftet, lyder det.
Anklagemyndigheden skriver, at journalisters ret til aktindsigt i anklageskriftet har til formål at forbedre mediers mulighed for at bringe korrekt og dækkende omtale af retssager, og at et anklageskrift forud for en retssag er den bedste introduktion til en straffesag.
Da anklageskriftet er trukket tilbage og retssagen opgivet, er betingelserne for aktindsigt ikke til stede.
»Af samme årsag kan Højesterets kendelser af 27. oktober 2023 vedrørende delvis dørlukning under en hovedforhandling ikke føre til et andet resultat,« lyder afslaget.
Anklagemyndigheden har efter loven mulighed for at give aktindsigt i højere grad, end journalister har krav på. Det afviser man også.