Det Etiske Råd har en opsigtsvækkende melding: Her skal den nye abortgrænse ligge
For første gang nogensinde anbefaler Det Etiske Råd i en ny rapport at hæve abortgrænsen herhjemme. Men rådet er splittet, og et mindretal vil bevare de nuværende regler. Det er nu op til Christiansborg at beslutte, om man vil reagere på anbefalingerne.
De danske abortregler gennem 50 år kan være på vej til at blive ændret.
I hvert fald hvis det står til Det Etiske Råd.
Rådet har netop offentliggjort en længe ventet rapport, og anbefalingen fra flertallet er klar: Abortgrænsen bør hæves markant og gælde til og med uge 18.
Dets argumenter er følgende:
- Fri abort til uge 18 vil styrke kvindens selvbestemmelse og give mulighed for at handle på den information om eventuelle sygdomme og misdannelser, der opdages ved 1. trimesterscanningen.
- At erfaringer fra andre lande ikke tyder på, at en hævet grænse vil føre til væsentligt flere aborter.
- At der i uge 18 stadig er et stykke op til levedygtighedskriteriet, der ligger i uge 22.
- At der ikke sundhedsmæssige risici for kvinden ved at hæve grænsen.
Rådet er kun et vejledende organ. Det er nu op til politikerne på Christiansborg at beslutte sig for, hvor grænsen skal ligge.
Flere partier, herunder regeringspartiet Moderaterne og Enhedslisten, har allerede sagt, at de vil hæve grænsen.
Andre partier har erklæret sig åbne for at hæve grænsen, men har ikke lagt sig fast på et ugetal.
Omvendt vil Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige bevare 12-ugersgrænsen.
Splittet råd
Det skal siges, at Det Etiske Råd er splittet i sagen.
Et mindretal i rådet mener, at grænsen bør hæves, men kun til 15 uger. Et andet mindretal vil bevare grænsen på 12 uger.
Jyllands-Posten har talt med et rådsmedlem fra hver lejr, og du kan blive klogere på deres argumenter her.
Ingen i rådet vil have en grænse højere end 18 uger.
En anden nyhed er, at et samlet råd vil udvide den frie abort til at gælde 15-17-årige. De skal altså – hvis det står til rådet – ikke længere spørge deres forældre om lov.
Danmark var et af de første lande i Vesteuropa til at gøre aborten fri for præcist 50 år siden, i 1973.
Dengang som nu har grænsen ligget på 12 uger. Derefter skal kvinden have søge tilladelse i et abortsamråd, hvis hun vil afbryde svangerskabet.
Det består af tre fagfolk og giver i langt de fleste tilfælde tilladelse til en såkaldt senabort. Men der gives også afslag, og en gennemgang viser, at mellem 30 til 80 kvinder om året i de senere år har fået nej til abort fra staten.
Det har vakt debat, og flere medier har beskrevet, at danske kvinder tager til England eller Sverige for at få udført aborter, de ellers ikke ville kunne få herhjemme.
Der bliver foretaget ca. 14-15.000 provokerede aborter i Danmark om året ifølge de seneste tal.
Forskellige lande, forskellige regler
Der er ingen konsistent europæisk linje i spørgsmålet.
- I Sverige er grænsen for abort 18 uger.
- I Holland ligger grænsen ved levedygtighedskriteriet, altså typisk uge 22.
- Andre lande har samme grænse som i Danmark, f.eks. Norge, de baltiske lande, Tjekkiet og Schweiz.
- Frankrig, Belgien og Spanien har en 14. ugersgrænse, mens Kroatien og Portugal har en 10. ugersgrænse.
Derudover kan landene have andre begrænsninger, f.eks tænkepauser eller regler om obligatorisk rådgivning.
Hele Etisk Råds rapport kan læses her.