Topøkonom genopliver kontroversielt forslag om velfærd
Flere og flere danskere glemmer deres samfundspligt, mener økonomiprofessor Nina Smith. Hun kommer nu med en dyster melding om velfærdsstatens fremtid, hvis ikke der træffes upopulære beslutninger, som vil gøre ondt på de arbejdende danskere.
Der lurer en stor trussel mod velfærdsstaten, som hidtil kun har vist sig i det små.
En af landets førende økonomer – hende, som skiftende regeringer ringer til, når de skal have løst et problem – advarer nu om et truende sammenbrud i velfærden. Hun kalder på nødvendig politisk handling, som i modsætning til tidligere ikke vil ramme ledige, syge eller svage, men kommer til at gøre ondt på danskerne, som de er flest.