Fagforeninger kalder idé om ældrepleje-opsparing »fatamorgana« og »direkte fræk«
S-profil vil redde fremtidens ældrepleje gennem en trepartsforhandling. Men allerede nu sætter den ene part foden i.
En anderledes ide om fremtidens ældrepleje har fået bølgerne til at gå højt.
Mandag præsenterede S-ordfører Christian Rabjerg Madsen sin idé om kollektiv opsparing til ældrepleje, lidt ligesom vi kender det fra ATP-pensionen.
Idéen kræver en såkaldt trepartsaftale mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne, før den kan blive til virkelighed. Men allerede nu stejler den ene part.