Fortsæt til indhold
Politik

Nato-spekulationer kan hæmme Mette Frederiksens politiske projekt

Analyse: Rygter om en toppost sætter tanker i gang om tiden efter Mette Frederiksen (S).

Det er for det meste rigtig dejligt at være ombejlet.

Det gælder også for en dansk statsminister som Mette Frederiksen, der lige nu kan sole sig i, at netop hendes navn florerer i medier og på de diplomatiske rygtebørser for, hvem der skal være Natos næste generalsekretær.

Men selv om det luner på den måde at snuse til et af verdens tungeste politiske job, er den slags omtale ikke gratis.