Regeringen brugte PET-vurdering til at afvise Muhammed-forslag

Danske skolelærere bliver ikke bedre beskyttet mod potentielle angreb fra islamistiske ekstremister, hvis staten tvinger dem til at sætte Muhammed-krisen på skoleskemaet. Måske snarere tværtimod.

Med den begrundelse afviste regeringen onsdag at gøre Muhammed-krisen til en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen, sådan som flere partier ønsker.

»Vurderingen er, at det her forslag ikke vil fjerne risikoen for den enkelte lærer. Især ikke, hvis det direkte eller indirekte øger presset på lærerne for at vise Muhammed-tegningerne i undervisningen,« sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) under en debat i Folketinget.

Formålet med forslaget – som bl.a. SF, DF og Danmarksdemokraterne står bag – var ellers det stik modsatte; nemlig at skærme lærere mod frygt og snigende selvcensur ved at fjerne lærernes eget valg og i stedet lade staten gennemtrumfe, at eleverne skal undervises i den periode, som er blevet kaldt »Danmarks største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig.«

Efter det brutale drab på den franske skolelærer Samuel Paty i 2020 har flere lærere nemlig udtryk bekymring.

PET har været inddraget

Det er sparsomt med oplysninger om den tilsyneladende fortrolige sikkerhedsvurdering, som regeringen bruger til at afvise forslaget. Mattias Tesfaye bekræftede dog, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har påpeget en risiko:

»Ja, PET har foretaget en vurdering af, at det kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis man viser Muhammed-tegningerne i undervisningen,« sagde han og gik et skridt videre:

»Der er i øvrigt også en udenrigspolitisk vurdering af, at det kan få udenrigspolitiske konsekvenser for Danmark, hvis man vil gå i retning af at undervise i Muhammed-krisen og vise Muhammed-tegningerne i folkeskolen.«

PET bekræfter, at tjenesten har været »inddraget«, hvilket løbende sker i spørgsmål, hvor der kan være »sikkerhedsmæssige aspekter«.

Jyllands-Posten har spurgt Børne- og Undervisningsministeriet, om det er muligt at få udleveret vurderingen, men ministeriet har ikke svaret inden avisens deadline.

Det er også uvist, om de menige folketingsmedlemmer får vurderingen at se. Peter Skaarup (DD) efterlyste den direkte, men Mattias Tesfaye var ham svar skyldig:

»Jeg må hellere lade min kollega i Justitsministeriet (Peter Hummelgaard, red.) svare på mulighederne for, hvorvidt Folketinget kan få indsigt i de her vurderinger eller ej,« sagde han.

Sidste år – da et identisk forslag om undervisning i Muhammed-krisen var aktuelt – redegjorde PET »mundtligt for relevante sikkerhedsmæssige spørgsmål« på et internt møde med partier. Det fremgår af et svar til Folketinget fra den daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Venstres kovending

I stedet for obligatorisk undervisning i krisen vil regeringen nu sætte gang i en kortlægning af omfanget af selvcensur og utryghed blandt lærerne. Det er dog slet ikke nok, mener partierne på højrefløjen, som i hårde vendinger kritiserer regeringen for at svigte ytringsfriheden og bøje sig for trusler om vold.

For Venstres vedkommende er der tale om en klokkeklar kovending. Før valget var Venstre selv med til at foreslå obligatorisk undervisning i Muhammed-krisen, men nu har den sikkerhedsmæssige vurdering fået partiet på andre tanker. PET’s sikkerhedsvurdering har »simpelthen ændret forudsætningen for selve forslaget,« begrundede undervisningsordfører Anni Mathiesen (V).

En påstand, som undrede SF’s Jacob Mark. Ifølge ham er vurderingen fra efterretningstjenesterne »præcis den samme«, som dengang Venstre støttede forslaget.