Efter Ellemann venter der to store dilemmaer for Venstre
Selv om formandsspørgsmålet og Ellemanns helbred i øjeblikket fylder mest i Venstre, står partiet over for politiske dilemmaer, der er endnu vanskeligere og kan få endnu større konsekvenser for partiet.
Det er svært at være venstremand i disse dage. Vælgerne har taget dårligt imod beslutningen om at gå i regering med Mette Frederiksen. Meningsmålingerne rasler faretruende rundt lige omkring de 10 pct.
Tydeligst af alle problemer netop nu er naturligvis det, at Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, på tredje måned er sygemeldt uden nogen indikation af, hvornår han kommer tilbage igen – hvis han altså overhovedet gør det.
Men spørgsmålet om Ellemanns fremtid er ikke det eneste dilemma, partiet står med. For uanset hvordan formandsspørgsmålet lander, så skal Venstre nemlig også håndtere en mere langsigtet politisk udfordring, som kan være en langt hårdere nød at knække, og som partiet endnu er langt fra at have et klart svar på: