• Opdateret 28/03/2023 kl. 10:41

Mette Frederiksen kalder forsinkede kræftoperationer et tillidsbrud

Statsministeren finder det uacceptabelt, at 293 patienter i region har ventet for længe på operation.

Artiklens øverste billede
Statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet. Foto: Mads Claus Rasmussen

Det er helt og aldeles uacceptabelt, at patienter har ventet for længe på at blive opereret for tarmkræft. 

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag på et pressemøde i Statsministeriet på Christiansborg. 

- Det er en alvorlig situation, og det er et tillidsbrud, der i vores øjne er uacceptabelt, siger hun på pressemødet, hvor hun præsenterer Sundhedsstrukturkommissionen. 

Meldingen fra statsministeren kommer efter en sag fra Region Midtjylland. Her er det kommet frem, at 293 kræftpatienter har ventet længere på operation på Aarhus Universitetshospital (AUH), end de skulle. 

Der er tale om komplekse kirurgiske patienter med kræft i mavetarm-regionen. Det fremgår af en redegørelse fra regionen.

- Det siger sig selv, at bliver man ramt af en livstruende sygdom, så skal man være sikker på at kunne få den behandling, der er nødvendig. 

- Det har berørt os alle sammen, og det skal der rettes op på, siger Mette Frederiksen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er ligeledes bekymret over historien fra Region Midtjylland. 

- Der er også store udfordringer, og jeg må sige, at jeg blev meget påvirket af de udsendelser, der var i sidste uge på DR, hvor man kunne fortælle, at 200 kræftpatienter i Midtjylland havde ventet for længe.

- Og det så efterfølgende er kommet frem, at det kan man også se i andre regioner. Det understreger bare en pointe, at man skal passe på med at hvile på gårsdagens bedrifter.

- Vi er i risiko for at tabe nogle af de gode resultater, hvis ikke vi handler, siger han.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fremlagde i sidste uge en genopretningsplan for kræftområdet. 

Planen indeholder fem initiativer, herunder at Sundhedsstyrelsen inden 1. juni skal gennemgå ventetider, kapacitet og overholdelse af ventetider på kræftområdet i alle landets fem regioner.

Derudover skal regionerne inden udgangen af april gennemgå, hvordan de informerer kræftpatienter om deres rettigheder, og om regionerne lever op til deres pligt om at afsøge andre behandlingsmuligheder, hvis ventetider ikke kan overholdes.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.