Kommuner kritiserer øget statsstyring af velfærdssamfundet
Statsstyring af den offentlige sektor er vokset - ikke skrumpet, som regeringen ellers lovede, lyder kritik.
Trods løfter om mindre bureaukrati og statsstyring rækker statens arm fortsat længere og længere ind i det faglige styrerum i det danske velfærdssamfund.
Sådan lyder kritikken fra Kommunernes Landsforening (KL) og en række fagforbund i et fællesnotat, som Politiken beskriver i torsdagens avis.
Statsminister Mette Frederiksens (S) regering har beskrevet regeringsprojektet som ”den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor”, men ifølge kritikken går det den modsatte vej.
KL’s formand, Martin Damm (V), siger til Politiken, at den statslige kontrol er gået for vidt på stribevis af områder - ikke mindst beskæftigelsesområdet.
- Det hele handler om, hvornår man skal holde en samtale, hvad man skal spørge om, og alt er godt, hvis vi får sat de rigtige flueben. Men det er ikke sikkert, at borgeren kommer videre af det, siger han til avisen.
Signe Færch, som er formand for Dansk Socialrådgiverforening, nævner også bureaukratiet.
- Lovgivningen regulerer, hvad vi skal sige i samtalerne med borgerne. Vi skal indlede samtalerne med en bestemt remse, når en borger møder op på et jobcenter. Selv om borgeren kender sanktionsreglerne, skal vi oplyse om dem. Uanset om socialrådgiveren vurderer, at der ikke er behov for at nævne det, siger hun til Politiken.
Det viser sig ellers, at det kan give pote, hvis man giver kommunerne mere frihed.
Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, kom tirsdag med en foreløbig evaluering af et forsøg med syv kommuner, som har fået øget frihed siden 2021.
- På tværs af velfærdsområderne og kommunerne kan vi se, at man har taget godt imod frisættelsen. Bred afbureaukratisering, og medarbejderne og lederne har fået større fagligt råderum, sagde professor Ulf Hjelmar fra Vive i den forbindelse.
De syv kommuner har på enten folkeskoleområdet, dagtilbud eller i ældreplejen kunnet se bort fra statslige og kommunale regler.
Det har givet kommunerne mulighed for eksempelvis at gøre skoledage kortere, ændre åbningstiden i daginstitutioner eller se bort fra faste minuttal for, hvad hjemmehjælperen skal nå under et besøg.
- Friheden er blevet brugt på forskellige måder på de forskellige velfærdsområder. Men resultaterne er de samme. Det skaber noget energi, udvikling og engagement, der peger fremad, sagde Ulf Hjelmar tirsdag.
Torsdag starter Kommunalpolitisk Topmøde 2023 i Aalborg. Her skal Mette Frederiksen tale, og det forventes ifølge Politiken, at hun vil adressere frisættelsesprojektet.
/ritzau/