- For abonnenter
Ingen udgang efter 22, og hunden skulle luftes på tid
Inger Støjberg (DD) fylder 50 år og trækker en linje fra den rødhårede pige med gummistøvler i Hjerk til kvinden med stiletter og Danmarks mest kendte knold.
Da Inger Støjberg var lille, øvede hun sig en hel sommer på at kaste en hulahopring over flagstangen på gården i Hjerk. Prestige og et væddemål var på spil. En dag indtraf miraklet. Hulahopringen dalede ned over flagstangen og lå på jorden. Inger Støjberg vandt, men det havde en pris.
»I virkeligheden var det en af de dummeste idéer, man kunne få,« konstaterer hun nu – et par årtier senere.
»Jeg tænkte ikke over, at man ikke kunne få den derfra igen i hel tilstand.«
Inger Støjberg tager imod i sit hjem. Det blev hendes fængsel, efter at hun af Rigsretten blev dømt for at bryde loven, da mindreårige asylpar uden undtagelser blev skilt ad. Straffen var 60 dages ubetinget fængsel.