Lars Boje Mathiesen vil overtage efter Pernille Vermund

7. februar afholder Nye Borgerlige ekstraordinært årsmøde, hvor en ny formand efter Pernille Vermund vælges.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Jens Dresling

Nye Borgerlige holder ekstraordinær generalforsamling 7. februar, hvor ny formand efter Pernille Vermund skal vælges.

Det har partiets hovedbestyrelse tirsdag aften besluttet efter et møde, oplyser Pernille Vermund.

Samtidig har folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen meldt sig som kandidat til formandsposten. Han er foreløbig den eneste kandidat.

- Jeg mener, at jeg er den rette til at videreføre den kurs, som både Pernille Vermund, men også Peter Seier, har lagt i partiet, siger Lars Boje efter mødet.

- Det er jeg, fordi jeg har parlamentarisk erfaring, jeg er moden, og jeg har haft mange år i både det offentlige, private og været selvstændig erhvervsdrivende.

Videre siger Lars Boje, at han desuden har erfaring fra forhandlinger i Folketinget og nævner forhandlinger om coronarestriktioner.

- Og så har jeg en god gennemslagskraft til at få vores politik ud i medierne, siger han.

Ifølge Lars Boje støtter både næstformand Peter Seier Christensen og folketingsmedlem Kim Edberg Andersen ham som formand.

Til gengæld har Mikkel Bjørn ikke erklæret sin støtte.

- Som det er på nuværende tidspunkt, er der et folketingsmedlem, der ikke er klar til at træffe beslutning om mit formandskab endnu, siger Lars Boje.

Partiet fik ved valget sidste år seks mandater i Folketinget. Siden forlod Mette Thiesen partiet, som nu har fem medlemmer af folketingsgruppen.

Pernille Vermund pointerer efter hovedbestyrelsesmødet, at hun ikke vil ”blande sig i”, hvem der vælges som formand og vil heller ikke stemme, hvis der skulle være flere kandidater.

Pernille Vermund siger dog, at Lars Boje vil være ”et godt bud” på en formandskandidat.

Lars Boje er blandt andet partiets finansordfører. Han blev valgt til Folketinget i 2019, og ved valget i december opnåede han genvalg med 11.150 personlige stemmer.

For præcis en uge siden meddelte Pernille Vermund, at hun ikke længere skal være formand for Nye Borgerlige. Det skyldes, at hun ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Hun har været formand for partiet siden dets stiftelse i 2015.

Partiets formand vælges af de delegerede på det årlige årsmøde 28. oktober, men i stedet for at vente til efteråret har hovedbestyrelsen på 17 medlemmer vedtaget, at der skal afholdes en ekstraordinær generalforsamling.

Formandskandidater kan melde sig indtil 14 dage før generalforsamlingen, der afholdes i Fredericia Idrætscenter. Deadline er dermed tirsdag om en uge.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.