Fortsæt til indhold
Politik

Alternativets nye medlemmer krævede advokatundersøgelse i minksagen – nu er partiet vendt helt rundt

Før valget var størstedelen af Alternativets nye folketingsgruppe enige i, at det var nødvendigt med en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens ansvar i minksagen. Efter valget er det anderledes. Det er et svigt, siger en Alternativet-vælger.

Det er ikke kun Alternativets politiske ledelse, som før valget sagde, at der skulle gennemføres en advokatvurdering af Mette Frederiksens juridiske ansvar i minksagen.

Et synspunkt, som partiets leder, Franciska Rosenkilde, og politiske ordfører, Torsten Gejl, er løbet fra efter valget.

Går man Alternativets nye folketingsgruppe efter i sømmene, har størstedelen af de valgte kandidater solgt sig på, at det var nødvendigt at få slået fast, om statsministeren handlede groft uagtsomt i minksagen og dermed kan straffes i en rigsretssag.