• Opdateret 02/11/2022 kl. 03:23

De to grønlandske mandater sikrer rødt flertal

Der er genvalg til Siumut og IA og dermed to mandater til at sikre et rødt flertal.

Artiklens øverste billede
Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam. Arkivfoto: Jens Dresling

Med alle stemmer optalt i Grønland bliver partierne Siumut og Inuit Ataqatigiit (IA) ifølge mediet KNR størst.

Dermed er der genvalg til Aki-Mathilda Høegh-Dam fra socialdemokratiske Siumut og Aaja Chemnitz fra venstrefløjspartiet IA, som kan tage fire år mere i Folketinget.

Begge kandidater har tidligere meldt ud, at de støtter rød blok, som dermed er sikret flertallet.

Det endelige resultat viste tidligere tirsdag aften 87 mandater til rød blok, så med de to grønlandske og det ene færøske rammer de de nødvendige 90 mandater.

Den grønlandske valghjemmeside viser tidligt onsdag morgen, at samtlige stemmer er talt op.

IA’s Aaja Chemnitz har fået 21,7 procent af stemmerne. Aki-Mathilda Høegh-Dam har fået 33,7 procent. Det er ifølge KNR næsten dobbelt så mange stemmer som ved forrige valg i 2019.

IA og Siumut har siddet på de to folketingsmandater i Grønland ved de seneste seks valg.

Det er kun sket én gang siden 1979, at Siumut ikke har fået et af de to mandater. IA kom for første gang i Folketinget i 2001 og har været der siden.

De to partier er klart de største, når det gælder den grønlandske repræsentation i det danske Folketing.

Det tredjestørste parti blev Demokraterne som har fået 18,5 procent. Naleraq har fået 12,2 procent, Atassut 3,6 procent, mens 0,9 procent tilfaldt andre.

I alt 19.734 grønlændere afgav deres stemme - i alt 41.305 var stemmeberettigede. Det er en valgdeltagelse på 47,8 procent.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.