Regeringen vil så gerne slås med VK om klimaet – men det meste er de enige om
I valgkampe taler politikerne ofte deres uenigheder op. Men det er ikke altid, det holder, når det bliver kigget efter i sømmene.
»Der er en tid til at rive ned, og der er en tid til at bygge op. En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. En tid til krig, en tid til fred.«
Ordene fra Prædikerens Bog i Det Gamle Testamente er så universelle, at de fleste af os godt kan genkende fornemmelsen.
Se nu bare på dansk politik lige nu, hvor der er valgkamp. Ganske vist går statsminister Mette Frederiksen til valg på en bred regering hen over midten, men på nogle politiske områder arbejder hun hårdt på at tale de politiske forskelle op og bryde enighederne ned.