Fortsæt til indhold
Politik

Et parti jublede i sidste uge – måske var det for tidligt

Alternativet har muligvis fået vind i sejlene under valgkampen, men det er stadig langtfra sikkert, at partiet klarer sig over spærregrænsen, viser et nyt vægtet snit af meningsmålinger.

Det har udløst jubel og fornyet selvtillid i Alternativet, at to enkeltmålinger i sidste uge sendte partiet over spærregrænsen.

Nye tal viser imidlertid, at det lille grønne parti med Franciska Rosenkilde i spidsen skal passe på med at glæde sig for tidligt: Kampen for egen overlevelse er langtfra slut endnu, selvom noget tyder på, at det går den rigtige vej.