Løkke fortryder sin udmelding i voldssag mod Papes ekskæreste

Eksperter mener, at politikere kan have påvirket sag. Lars Løkke skulle ikke have udsendt tweet, siger han.

Artiklens øverste billede
Lars Løkke Rasmussen. Folketingets medlemmer ankommer til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke i København, tirsdag den 4. oktober 2022. Foto: Jens Dresling

Lars Løkke Rasmussen fortryder, at han som statsminister i 2018 erklærede sig ”rystet” over en ”hadforbrydelse” mod De Konservatives formand Søren Pape Poulsens ekskæreste.

- Man kan sige, som sagen forløb, og med den dom, der faldt, så var der ikke tale om en hadforbrydelse. Derfor skulle jeg selvfølgelig ikke have skrevet det, jeg skrev, siger Lars Løkke.

Flere eksperter siger til Politiken tirsdag, at ytringer fra flere toppolitikere kan have påvirket gangen i sagen mod en slovakisk skatteadvokat, som overfaldt Josue Medina Vazquez og senere blev dømt for vold.

En af dem er politiforsker og kriminolog på Lunds Universitet David Sausdal.

- Det er generelt uklædeligt, at siddende parlamentarikere, statsministeren og justitsministeren går ud og på den måde præger debatten og en potentiel dom ved at give deres syn på sagen.

- Det fremstår i nogen grad som en overtrædelse af magtens tredeling og armslængdeprincippet, siger han til Politiken.

Avisen gennemgår på baggrund af flere interview og en ny videooptagelse forløbet på LA Bar i København.

Ifølge Politiken skulle en optagelse vise, at betjente på stedet ville afslutte sagen med at give slovakken en bøde. Men i stedet endte han med at sidde varetægtsfængslet i 50 dage.

Eksperter peger på, at forløbet har været særdeles usædvanligt. David Sausdal vurderer, at forløbet tyder på indblanding fra højere oppe i systemet.

- At et skøn fra et team bliver omgjort, er meget usædvanligt. Der er sket et eller andet, hvor nogle højere oppe i systemet har været inde at lave en anden vurdering. Det er ikke noget, man ser i forhold til almindelig praksis, siger han.

Lars Løkke Rasmussen afviser, at han eller Statsministeriet havde nogen form for indblanding i sagen.

- Det kan jeg udelukke 100 procent. Det eneste engagement, jeg har haft i den sag, var det tweet, jeg udsendte, siger han.

Også finansminister Nicolai Wammen (S) erklærede støtte til Pape og Josue Medina Vazquez i situationen, ligesom Pape selv skrev om sagen på sociale medier.

- Da jeg skrev det, var det fordi, jeg var overbevist om det, siger Løkke og tilføjer, at han clearede det med Søren Pape, hvilket, tilføjer han, stadig fremgår af hans sms-tråd på telefonen.

- Det stod klart for mig i situationen, at det var det, der var tale om. Jeg synes i situationen, at det var mærkeligt - også med den homofobi, der trods alt stikker sit fæle ansigt op nogle steder - ikke lige at markere det, siger Løkke.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.