En omvendt Robin Hood: Sundhedskronerne bliver skævt fordelt mellem de fem regioner
Målet er at give borgerne den samme gode behandling hos lægen og på sygehuset, uanset hvor de bor, men de ni kriterier, som bestemmer den socioøkonomiske fordeling af statens bloktilskud mellem de fem regioner, er skæv og ude af takt med virkeligheden. Sådan lyder analysen af den regionale udligning fra sundhedsprofessor Jes Søgaard, SDU. Én region får alt for meget, én får alt for lidt, og en tredje region betaler hele gildet.