Alex Vanopslagh kalder boligsag for pinlig

LA-leder, Alex Vanopslagh, erkender brud på boligregler, men han fastholder, at det ikke var bevidst.

Artiklens øverste billede
Alex Vanopslagh har indtil nu fået et årligt skattefrit tilskud på 30.000 kroner i dobbelt husførelse, som han nu mister. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, har erkendt, at han har brudt reglerne for den medlemsbolig i København, han gratis er blevet stillet til rådighed af Folketinget.

I et interview med Information, som har afdækket sagen, kalder han nu sagen for ”pinlig”.

- Jeg konstaterer jo nu, at jeg ikke har overholdt Folketingets regler, og at jeg muligvis også har haft forkert folkeregisteradresse. Altså at det ikke er retmæssigt. Så på den måde kan jeg jo godt uretmæssigt have fået stillet boligen til rådighed, siger Alex Vanopslagh til avisen.

- Og længere er den jo ikke. Det synes jeg selvfølgelig er lidt en pinlig situation.

Ifølge Information har Vanopslagh officielt haft adresse i en lejlighed i Struer siden juni 2020.

På grund af adressen i Jylland har han også fået adgang til en lejlighed i København, som Folketinget har sørget for.

Det har givet Alex Vanopslagh et årligt skattefrit tilskud på 30.000 kroner i dobbelt husførelse, som han nu mister.

Til Information fortæller partiformanden, at han først blev klar over reglerne, da han blev kontaktet af avisens journalister. Han fastholder, at han ikke bevidst har snydt.

Han forklarer også, at han aldrig har sat sig ind i reglerne for Folketingets medlemsboliger. Han har nemlig ikke læst reglerne og betingelserne, for den aftale, han har skrevet under årligt de seneste tre år.

Han erkender samtidig, at det ”selvfølgelig 100 procent” er hans eget ansvar.

Onsdag skrev LA-lederen i et opslag på Facebook, at han har opsagt sin lejlighed i Struer samt den bolig i København, som Folketinget har stillet til rådighed for ham.

Han er i stedet flyttet midlertidigt ind hos sin kæreste, mens de leder efter en større lejlighed.

Alex Vanopslagh har desuden bedt Folketinget vurdere, om han skal betale penge tilbage.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.