• Artiklen opdateres

Regeringen åbner diplomatkontor i Rwanda

Den danske regering åbner nu et diplomatkontor i Rwanda. Landet som Danmark ønsker at flyve asylansøgere til. De Radikale mener, at den primære intention med kontoret er »decideret ulækker«.

Artiklens øverste billede
Udlændingeminister Mattias Tesfaye og minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen tilbragte fire dage i Rwanda sammen med en større dansk delegation. Foto: Rwandas udenrigsministerium

Regeringen åbner nu et officielt diplomatkontor i Rwanda, og det medfører hård kritik fra regeringens støtteparti Det Radikale Venstre, som taler om et »decideret ulækkert« formål med den nye diplomatiske indsats.

Danmark forhandler med Rwanda om et samarbejde, hvor Danmark fremover skal sende asylansøgere til Rwanda, så de skal sagsbehandles og bo der fremfor at opholde sig i Danmark.

Planen er regerings største prestigeprojekt på udlændingeområdet, men er upopulært hos dens støttepartier, ikke mindst De Radikale, som ikke vil støtte en regering, der flyver asylansøgere til Rwanda - og som ønsker at vælte regeringen, hvis den alligevel gennemfører planerne.

Udenrigsministeriet oplyser, at Danmark på det nye kontor i Rwanda skal have udstationeret to diplomater. Det fremgår ikke, om der derudover skal ansættes lokale medarbejdere. Kontoret kaldes et projektkontor, og det skal organisatorisk hører under den danske ambassadør i Uganda, hvor Danmark har en fuld ambassade.

Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad udtaler i en skriftlig kommentar:

»Danmark og Rwanda deler ønsket om at hjælpe flere flygtninge bedre end i dag og bekæmpe den irregulære og livsfarlige migration blandt andet over Middelhavet. Vores fælles mål er at gøre op med det nuværende fejlslagne asylsystem og sikre en værdig og bæredygtig fremtid for flygtninge og migranter. Jeg glæder mig derfor over, at vi inden længe kan åbne et kontor i Rwanda.«

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen udtaler:

»Med det nye kontor vil Danmark arbejde for at styrke det allerede tætte partnerskab med Rwanda, herunder klimaområdet, og afsøge nye mulige samarbejdsområder.«

Den radikale udlændingeordfører, Kathrine Olldag, siger:

»Overordnet set synes jeg, at det er fint, at Danmark udvider sin diplomatiske aktivitet, også til Rwanda, der gerne vil profilere sig på at være et moderne, afrikansk land. Så hvis jeg nu lige et øjeblik ser bort fra den primære intention, så synes jeg egentlig, at tiltaget er fint,« siger hun og leverer så en kraftig kritik:

»Den primære intention, synes jeg, er decideret ulækker.«

Enhedslisten er også imod. Partiets udlændingeordfører, Rosa Lund, er sikker på, at diplomatkontoret har tæt sammenhæng med planerne om et modtagecenter og nævner, at landets autokratiske præsident, Paul Kagame, ønsker international anerkendelse og »drømmer om flere europæiske ambassader«.

Hun kritiserer regeringen for at gå videre med planerne og ny oprette et diplomatkontor.

»Det er jeg simpelthen fuldstændigt uforstående overfor. Erfaringerne fra England viser for det første, at det ikke kan lade sig gøre. Og for det andet er det ikke nogen hemmelighed, at enhedslisten synes, at det er en hamrende dårlig ide,« siger hun.

Med England henviser hun til, at der allerede eksisterer en britisk-rwandisk aftale om at flyve asylansøgere derned. - Den britiske regering forsøgte før sommerferien at sende de første asylansøgere til Rwanda, men ved afrejsen forhindrede forskellige retsindstanser og juridiske hensyn flere og flere af de udvalgte i at blive sendt afsted. Til sidst var der ikke en eneste, der kunne flyves derned. Det er uvist, hvornår Storbritannien igen vil forsøge at få et fly til Rwanda.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.