Regeringen trodser nu Det Etiske Råd og vil give 0-årige lov til at skifte juridisk køn: »Fuldstændig vanvittigt,« mener De Konservative
I årevis har debatten om juridisk køn til børn vakt store følelser i offentligheden. Efter zigzag og tøven kommer regeringen nu med et forslag, der vil gøre Danmarks lovgivning på området til en af Europas mest vidtgående: Der skal ingen nedre grænse være for kønsskifte i cpr-nummeret. Det går imod anbefalingerne fra Det Etiske Råd, og De Konservative raser over forslaget.
Skal helt små børn have lov til at skifte køn?
Hvornår er man moden nok til at overskue konsekvenserne af livets store valg, reflektere over sin egen kønsidentitet og sætte ord på det? Er det vigtigt, at det sidste ciffer i cpr-nummeret fra en tidlig alder matcher ens køn?
I flere år har debatten om juridisk kønsskifte bølget frem og tilbage i offentligheden.
Nu fremsætter regeringen et opsigtsvækkende forslag, der vil gøre den danske lovgivning på området til en af de mest liberale i Europa.