Pape indkalder til pressemøde: Vil fortælle noget til hele Danmark

Jakob Ellemann-Jensen (V) er blå bloks eneste statsministerkandidat, men han får måske snart selskab.

Artiklens øverste billede
Formand for Konservative, Søren Pape Poulsen, holder pressemøde mandag formiddag. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, holder pressemøde mandag klokken 10.30.

Det skriver han på Facebook.

Pape tilføjer, at han har noget, han ”gerne vil fortælle hele Danmark”.

Det forventes, at Pape meget snart melder ud, om han er statsministerkandidat eller ej. Pape har lovet at gøre det, inden næste valg, og i disse dage er valgudskrivelsen det helt store tema i dansk politik.

- Mit parti har været på en udviklende rejse de seneste år. Det samme har jeg. Og nogle vil nok gætte på, hvad det er, pressemødet handler om.

- Men jeg vil holde spændingen lidt endnu. Jeg vil dog allerede nu gerne sige: Jeg har ambitioner for Danmark. Vi har et vidunderligt land, som kan blive endnu bedre, skriver Pape.

Pressemødet finder sted på Christiansborg, oplyser partiet til Ritzau.

Tirsdag til torsdag holder De Konservative sommergruppemøde, og det er planlagt, at Pape i den forbindelse holder pressemøde onsdag. Så der er altså tale om et ekstra pressemøde fra Pape.

De Konservative vil ikke røbe, hvad mandagens pressemøde præcist vil handle om.

Men den konservative borgmester i Helsingør, tidligere folketingsmedlem Benedikte Kiær, skriver mandag morgen følgende på Twitter:

- Tror ikke, at jeg er den eneste, der lige pludselig får lyst til at tænde for nyhederne klokken 10.30. Det tegner til at blive en god dag.

Flere partiledere fra blå blok har længe efterspurgt Pape melde ud om emnet.

Tilbage i januar opfordrede Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, Pape til at melde sig som statsministerkandidat.

- Formelt er der kun én borgerlig statsministerkandidat. Men reelt er der to. Der er jo en skyggestatsministerkandidat i Søren Pape, sagde han til Jyllands-Posten.

I fredags sagde Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, følgende om Pape:

- Jeg håber, at Pape kommer på banen. Det er godt med konkurrence, sagde Messerschmidt i radioprogrammet ”Det Blå Hjørne” på Radio4.

Det næste folketingsvalg skal senest finde sted 4. juni 2023. Men regeringens støtteparti De Radikale har hen over sommeren fastholdt partiets trussel om at vælte S-regeringen, hvis der ikke udskrives folketingsvalg senest 4. oktober.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.