SF: Naturens Lov bliver centralt krav til regeringsgrundlag

SF-formand Pia Olsen Dyhr gentager op til sommergruppemøde ønske om en naturlov på linje med klimaloven.

Artiklens øverste billede
SF-formand Pia Olsen Dyhr ses her ved Folkemødet sidste år, hvor hun talte om, at hendes parti vil have Naturens Lov i stil med klimaloven med bindende mål. Partiet vil stadig have loven for naturen, og den vil blive et centralt krav for SF i et kommende regeringsgrundlag. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hun har talt om den før - Pia Olsen Dyhr. En Naturens Lov i Danmark med bindende mål i stil med klimaloven. Og før SF’s sommergruppemøde torsdag i Karrebæksminde slår partiets formand igen et slag for naturen og loven.

- Naturen har det hårdt i Danmark. Det er både sommerfugle, orkidéer, viben og haren, hvor vi ser, at der er færre og færre af dem. Vi har et ansvar over for kommende generationer til at sikre, at der også er natur til dem.

- Det kræver, at vi tager anderledes fat. Selv om vi har gjort meget for naturen, har vi ikke gjort nok, siger hun.

SF vil have, at naturens egen lov skal følge i sporene på klimaloven, som et bredt politisk flertal i Folketinget vedtog i 2020.

- Vi ønsker at løfte naturen på samme måde, som vi har løftet klimaområdet til helt nye højder og til at blive taget meget mere alvorligt, siger Pia Olsen Dyhr.

SF ønsker, at mindst ti procent af arealerne i Danmark - herunder urørt skov, skal være strengt beskyttet natur.

- Træstammer skal kunne ligge og rådne, så fugle kan leve af de larver, der ligger i det døde træ, siger SF-formanden.

SF ønsker også, at naturen og arterne i yderligere 20 procent af arealerne i Danmark skal være omfattet af en særlig beskyttelse. Det gælder ikke kun på land, men også i havområder, hvor der bliver fisket.

- Vi ved, at bundtrawl er rigtig skidt for fiskebestanden i Danmark, siger Pia Olsen Dyhr. Bundtrawl er et trawl, der sædvanligvis slæbes ved eller på havbunden af en trawler.

SF nævner i udspillet, at Naturens Lov bliver et af partiets helt centrale krav til et nyt regeringsgrundlag, hvis rød blok beholder magten efter det folketingsvalg, der skal finde sted senest i juni næste år.

- Vi har udviklet 16 forhandlingskrav til et kommende regeringsgrundlag, og det er ikke fordi, vi forventer at få al vores politik igennem. Men det her er et af vores hovedkrav, og det vil det være i forhandlingerne, for naturen kan ikke vente, siger Pia Olsen Dyhr.

Men vil SF kunne indgå i et regeringsgrundlag, hvor der ikke indgår en aftale om en bindende naturlov? Ikke bare som ambition, men som en klokkeklar aftale om, at det skal vi have?

- Jeg har meget svært ved at se, at vi laver et regeringsgrundlag uden Naturens Lov, hvis SF er med i det.

- Men jeg kommer ikke med ultimative krav. Jeg siger, at det her er virkelig vigtigt for os, og så håber jeg, at andre forstår budskabet, siger Pia Olsen Dyhr.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.