Ny racisme-rapport: Danmark får kritik for stigende had mod muslimer

I en ny rapport advarer Europarådets racismekommission om stigende diskrimination og hadefulde ytringer rettet mod muslimer i Danmark.

Artiklens øverste billede
Racismekommissionen betegner Rasmus Paludan som det »værste udtryk« for den stigende tendens med hadefulde ytringer rettet mod muslimer i Danmark. Billedet stammer fra en af hans demonstrationer. Arkivfoto: Per Rasmussen

Diskrimination og hadsk tale rettet mod muslimer er på fremmarch i Danmark, og der gøres ikke nok for at bekæmpe det.

Sådan lyder kritikken fra Europarådets racismekommission i en rapport om Danmark, som blev offentliggjort torsdag.

I rapporten peger Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) på flere »bekymrende« tendenser de seneste år, hvad angår behandlingen af borgere med muslimsk eller ikkevestlig baggrund.

»Angående hadefulde ytringer bemærker ECRI med beklagelse, at muslimer i Danmark, herunder gæstearbejdere og personer, der har fået asyl, i stigende grad, herunder af politikere fra forskellige politiske partier, fremstilles som en trussel mod danske værdier og kultur,« hedder det blandt andet.

Som det »værste udtryk for denne tendens« nævnes specifikt den racismedømte og koran-afbrændende politiker Rasmus Paludan, som i 2019 stillede op til Folketinget med partiet Stram Kurs.

»Med hensyn til konkrete eksempler på hadefulde ytringer begået i den nærværende rapports referenceperiode (2018-2021, red.) skal nævnes lederen af det ekstreme højreorienterede parti Stram Kurs, som angiveligt går ind for etnisk udrensning af muslimer og truer, håner og fornærmer muslimer og sorte i deres egne kvarterer, mens han i ytringsfrihedens navn nyder politibeskyttelse,« skriver ECRI.

I en mail til Jyllands-Posten skriver Rasmus Paludan, at det er direkte usandt, hvad der står i rapporten:

»Stram Kurs og jeg ønsker ikke etnisk udrensning af nogen som helst. Vi kritiserer idéen islam, som vi ikke ønsker i Danmark. Vi har ikke truet nogen.«

»Vi har demonstreret imod islam i udsatte boligområder, fordi vi mener, at ytringsfriheden især bør hævdes i disse områder. Vi har aldrig truet, forhånet eller fornærmet nogen mennesker, men vi vil gerne kritisere idéer,« uddyber han.

Handlingsplan på vej

ECRI udgiver løbende landerapporter om forholdene på racismeområdet i Europarådets 47 medlemslande. Kommissionen har tidligere kritiseret Danmarks stramme familiesammenføringsregler og for den meget omstridte ”smykkelov” fra 2016, der gjorde det muligt for politiet at konfiskere værdigenstande og store kontantbeløb fra asylansøgere, hvis værdien oversteg 10.000 kr.

Ligeledes er særligt Dansk Folkeparti tidligere blevet kritiseret for at komme med nedsættende udtalelser om muslimer.

I den nye rapport kommer ECRI med i alt 14 henstillinger til Danmark.

Blandt andet får regeringen en løftet pegefinger for endnu ikke at have lavet en længe efterspurgt national handlingsplan mod racisme med særligt fokus på at forebygge racisme og diskrimination mod muslimer.

Den danske regering påpeger dog i en kommentar sidst i rapporten, at et flertal i Folketinget i januar blev enig om at lave en sådan handlingsplan.

Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra justitsminister Mattias Tesfaye torsdag. Justitsministeriet henviser dog til en pressemeddelelse, det har sendt ud torsdag, hvor en række organisationer inviteres til at komme med input til handlingsplanen.

»Vi skal som samfund og som mennesker aldrig acceptere racisme. Racisme eroderer samfund og ødelægger mennesker. Vi skal bekæmpe racisme i alle dens afskygninger. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan sætte arbejdet med at lave en handlingsplan mod racisme i gang,« siger justitsminister Mattias Tesfaye i en pressemeddelelsen.

Ifølge ECRI bør handlingsplanen indeholde tiltag inden for flere områder, såsom uddannelse, offentlig bevidsthed og træning af relevante fagpersoner såsom betjente og lærere. Samtidig opfordres Danmark til at gøre mere for at få personer med minoritetsbaggrund ind i netop disse jobs.

Kommissionen anbefaler også, at Folketinget udvikler »en lovmæssig ramme«, for at skære i statsstøtten til »racistiske organisationer, herunder politiske partier«, og for at kunne opløse dem, hvis de optræder racistisk.

Kritik af ”ghettolov”

Endvidere får regeringen kritik for at kalde udsatte boligområder for ”parallelsamfund” på den årlige liste, der indtil for nylig officielt hed ghettolisten. Disse betegnelser og kategoriseringen af ”vestlige” og ”ikkevestlige” beboere risikerer at stigmatisere personer med indvandrerbaggrund, lyder det.

VLAK-regeringens ghettopakke fra 2018 indførte regler om, at såkaldte ”hårde ghettoer” (i dag kaldet ”omdannelsesområder”) skal nedbringe andelen af almene familieboliger med 60 pct. inden for en årrække. Flere steder har det ført til nedrivning af hele boligblokke eller etager.

ECRI problematiserer, at dansk lovgivning gør det muligt at tvangsudsætte lejere fra områderne i forbindelse med salg af almene boliger.

»Denne politik (…) medfører diskrimination af personer med indvandrerbaggrund på en række områder, især gennem målrettede udsættelser fra boliger i ”parallelsamfundsområder”,« skriver kommissionen.

Derfor er en af hovedhenstillingerne til Danmark at standse denne praksis og i stedet benytte »positive incitamenter« til at skabe mere blandede boligområder.

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen afviser imidlertid, at regeringen kommer til at ændre politik som følge af kritikken, som han kalder »forfejlet«.

»Vi ønsker ikke og vil ikke have, at mennesker fra bestemte sociale klasser eller meget store integrationsproblemer koncentreres i bestemte boligområder, fordi det simpelthen giver dårligere livsmuligheder for de børn, der skal vokse op i de områder. Det truer sammenhængskraften, og det underminerer vores muligheder for at lave en god integration til gavn for alle,« siger han.

I alt kommer ECRI med 14 henstillinger til Danmark om at forbedre indsatsen og forebyggelsen på racismeområdet.

Til gengæld får Danmark ros for blandt andet at have lavet en national handlingsplan mod antisemitisme og for at forbedre LGBT-miljøets rettigheder i lovgivningen.

Opdatering: Artiklen er opdateret kl. 10.47 med kommentar fra Rasmus Paludan og kl. 18.20 med kommentar fra regeringen. Hele ECRI’s rapport kan læses her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.