Fagforening: Forsvaret skal bruge flere befalingsmænd

Forsvaret har et stort problem. De ansatte forlader militæret i en grad, der ikke er set før. Det kan flere værnepligtige og længere værnepligt måske ændre på, hvis man spørger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Og det er ikke en dårlig idé, hvis man spørger formand den militære fagforening Centralforeningen for Stampersonel (CS), Jesper K. Hansen. Han ser gerne flere værnepligtige - også meget gerne kvinder.

- Det er en god idé at gøre det. Det er ikke det eneste, der skal andet til, men det ville kunne løse den beredskabsmæssige opgave, Forsvaret har, siger han.

Men for at kunne gøre det, skal man have et system eller en struktur, der kan uddanne rekrutterne. Har man først det, kan man til gengæld skrue op og ned for ”produktionen” af værnepligtige efter behov.

- Vi mangler befalingsmænd, både officerer og sergenter, til at uddanne. Og når de først er til stede, han man begynde at uddanne konstabler og værnepligtige, siger han.

Det er befalingsmændene, der er med til at støtte og fastholde de værnepligtige i dagligdagen, så de måske bliver i Forsvaret. De er det nødvendige mellemlag - eller mellemledere - der er i direkte kontakt med rekrutterne.

Problemet med at fastholde og hyre dem og andre ansatte i Forsvaret er ikke bare lige til at løse. Der er mange grunde til, at de går andre veje.

Men CS har flere bud. Blandt andet en bedre løn og generelt bedre arbejdsvilkår, der giver mulig for en tålelig hverdag med et familieliv. Desuden skal der styr på materiel og ammunition.

- Og så kan man lave en uddannelsesordninger, der sikrer en form for ”gulerod” til den enkelte ansatte, som gør, at de kan bliv længere tid i Forsvaret og efterfølgende komme og få en uddannelse, der retter sig mod det øvrige arbejdsmarked, siger Jesper K. Hansen.

Torsdag blev det ved en folkeafstemning et klart ja til at droppe det forsvarsforbehold over for EU, Danmark har haft i cirka 30 år. Det betyder, at Forsvarets internationale indsatser potentielt kan blive flere de kommende år.

Og med den nuværende situation i Forsvaret kan det betyde, at man må sige nej til andre missioner i Nato eller FN. Det siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen til Berlingske lørdag.

- Vi har jo kun de samme soldater, de samme fly og de samme skibe. Så har vi sagt ja til at sende nogen ud i EU-tjeneste, kan vi ikke sende dem i NATO-tjeneste eller FN-tjeneste eller til at støtte amerikanerne eller franskmændene, siger han.

/ritzau/