Sådan kommer Danmark helt fri af 30 år gammelt forbehold

BRUXELLES/KØBENHAVN

Der er en første gang for alting. Og torsdag begyndte EU’s første proces nogensinde om at opløse et forbehold, som et medlemsland ikke længere ønsker.

På den måde var der også for EU et historisk vingesus over 30-årsdagen for det nej i 1992, der førte til de danske forbehold.

»Vi har ventet tålmodigt i 30 år,« som en EU-embedsmand udtrykte det.

Foreløbig kommer han til at vente lidt endnu, for resultatet af folkeafstemningen skal først fintælles og derefter godkendes, hvorefter Folketingets lov om ophævelse af forbeholdet kan stadfæstes og træde i kraft.

Når det er på plads, kan udenrigsminister Jeppe Kofod meddele de andre EU-lande, at Danmark ikke længere ønsker at gøre brug af forbeholdet. Udenrigsministeriet forventer, at det kan ske per 1. juli.

Derefter venter to juridiske processer, der ikke er prøvet før:

I EU skal ministerrådet vedtage én beslutning, der med et pennestrøg vil modificere alle de EU-beslutninger på forsvarsområdet, der er truffet de seneste 30 år, hvor forbeholdet har undtaget Danmark. På den måde undgår EU at skulle genbesøge hver enkelt historiske beslutning for at få Danmark dækket af EU’s gældende love på området.

I forhold til selve forsvarsforbeholdet – som helt præcist er skrevet ind i artikel 5 i protokol nr. 22 til EU-traktaten – så forventer flere embedskilder i rådet, at formuleringen vil blive stående, også når forbeholdet ikke længere gælder.

En ændring af protokollen vil nemlig svare til en ændring af EU-traktaten, også selv om den kun er sproglig, hvilket er en omfattende proces, der bl.a. vil kræve ratificering i alle 27 medlemslande. Men når regeringen har meddelt, at Danmark ønsker forbeholdet droppet, tømmes artikel 5 for betydning.

Soldater velkomne

Også i Danmark venter en juridisk proces efter forbeholdet ophæves. Et flertal i Folketinget besluttede i april, at Danmark skal deltage i EU’s Forsvarsagentur og Pesco-samarbejdet. Men Forsvarsministeriet vil senere i år have Folketinget til at træffe formel beslutning om medlemskab af de to fora.

Danmark kan formelt træde ind i Forsvarsagenturet i samme øjeblik, Danmark meddeler sit ønske om det. For Pesco gælder, at de andre nuværende 24 medlemmer skal acceptere Danmark først. Det ventes at ske.

Hvad angår EU’s aktuelt seks aktive militære missioner, så siger en EU-embedsmand, at »vi er absolut åben for danske bidrag«.

»I nogle missioner har vi problemer med bemanding. Danmark beslutter selvfølgelig selv, hvordan og hvor Danmark vil bidrage, men jeg er sikker på, vi vil blive lykkelige over danske bidrag.«

Selv om missionerne fyldte ganske meget i debatten op til folkeafstemningen, så betonede ja-partierne på valgaftenen, at der kan gå en rum tid, inden det bliver aktuelt at udsende danske soldater på EU-mission.

»Der er en helt formel proces i de kommende dage og uger, som vi bruger vores kræfter på. Og så skal vi nok vende tilbage til de andre spørgsmål,« sagde udenrigsminister Jeppe Kofod.

Adspurgt, om statsminister Mette Frederiksen forventer, at danske soldater kan blive udsendt på EU-missioner i denne valgperiode, svarede hun, at »det har vi slet ikke taget stilling til endnu«.

Både Venstre og De Konservative slog fast, at deres førsteprioritet er at få lavet et nyt forsvarsforlig, der skal indeholde en plan for de massive milliardinvesteringer i dansk militær.

»Vi har ikke travlt med en masse EU-missioner,« sagde K-leder Søren Pape Poulsen:

Enhedslisten har som nej-parti været kritisk over for EU’s missioner, men politisk ordfører Mai Villadsen fortalte, at partiet vil tage stilling fra sag til sag.

»Ser man missionen i f.eks. Bosnien, så vil jeg da sige, at jeg er ikke afvisende over for, at Enhedslisten kan bakke op, hvis der var et forslag om at soldater skulle sendes herhen.«

De to sidste forbehold

Det danske ja blev modtaget med stor tilfredshed fra en lang række europæiske toppolitikere.

Formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, opfordrer Danmark til at bruge momentum fra det klare ja til at fjerne de to andre danske forbehold.

»Ja, selvfølgelig. Jeg ved godt, at diskussionen om f.eks. retsforbeholdet og migration vil være en anden i Danmark, men der er en god anledning nu,« siger hun.

Når hun i næste uge besøger København for at deltage i en konference om demokrati, vil hun tale for, at danske politikere roligt kan slippe den reservation, de måtte have mod at kaste sig ind i arbejdet for fuldblods EU-samarbejde.

»Helt afgjort. Og resultatet af folkeafstemningen giver mig en platform til at sige, at der er en åbenhed og villighed i befolkningen til at styrke EU-samarbejdet. Det er del af en bred europæisk tendens, der kommer nedefra befolkningerne og op mod regeringerne,« siger Metsola.

Både Socialdemokratiet og Venstre afviser folkeafstemninger om de to resterende forbehold.

»Det er syv år siden, at der var en afstemning, hvor danskerne sagde nej (til retsforbeholdet, red,), og det synes jeg, at vi skal respektere. Det her har været en vigtig afstemning både pga. den konkrete situation og på grund af fremtiden. Det her var en afstemning om forsvarsforbeholdet og i mine øjne ikke om andre ting,« sagde statsminister Mette Frederiksen.

»Vi har ingen planer om at se på andre forbehold nu og her,« sagde Jakob Ellemann-Jensen (V).