Hvad siger meningsmålingerne? Se, hvem der står til at vinde valget

Jyllands-Posten er gået sammen med en ekspert i meningsmålinger for at give det bedst mulige bud på, hvordan partierne står lige nu.

Frem mod valgdagen vil det vælte frem med meningsmålinger, der kan stritte i hver sin retning.

For at give det bedst mulige billede af styrkeforholdene i dansk politik har Jyllands-Posten allieret sig med ph.d. i statskundskab Erik Gahner Larsen, som er tilknyttet University of Kent, hvor han har forsket i statistik, metode og mediernes dækning af målingerne.

I den forbindelse har han udarbejdet et vægtet gennemsnit, kaldet politologi.dk, som minimerer den statistiske støj og usikkerhederne, fordi snittet omfatter alle meningsmålinger.

Det er data fra politologi.dk, som ligger bag alt det, du kommer til at se, hvis du scroller videre, og hvis du vil vide mere om magtbalancerne i målingerne lige nu.

Sådan læser du tallene

Søjlerne viser, hvor mange der ville stemme på partiet, hvis der var folketingsvalg i morgen. De sorte klammer viser den statistiske usikkerhed. Tryk på søjlerne for at få vist de præcise procenter. Partierne står i alfabetisk rækkefølge efter deres partibogstav på stemmesedlen.

Partiernes ABC

Socialdemokratiet
Radikale Venstre
Det Konservative Folkeparti
Nye Borgerlige
Socialistisk Folkeparti
Grøn Alliance (tidl. Veganerpartiet)
Liberal Alliance
Kristendemokraterne
Moderaterne
Dansk Folkeparti
Frie Grønne
Venstre
Danmarksdemokraterne
Enhedslisten
Alternativet

Hvad er det vægtede gennemsnit?

Det vægtede snit tager alle enkeltstående meningsmålinger, som medierne har bragt siden valget i 2019 og vejer dem sammen til et gennemsnit. Ældre målinger tæller mindre, mens nyere målinger tæller mere. Det er bl.a. derfor, at det kaldes et vægtet snit. Det tager også højde for de såkaldte huseffekter, altså at nogle analyseinstitutter systematisk vurderer nogle partier højere eller lavere end andre institutter.

Fordelen ved et vægtet snit er, at det er mindre usikkert end de enkelte målinger hver for sig. Ulempen er, at snittet er mere langsomt til at opfange, hvis mange af vælgerne pludselig skifter parti.

Målinger fra disse analyseinstitutter og medier indgår i gennemsnittet:

  • Voxmeter for Ritzau
  • Megafon for TV 2 og Politiken
  • Epinion for DR og Altinget
  • Gallup for Berlingske
  • YouGov for BT

Hvis du vil læse mere om, hvordan meningsmålinger bliver til, og hvis du vil vide mere om de statistiske usikkerheder, så anbefaler vi, at du læser denne artikel.

Hvis du scroller videre, vil partiernes procenter blive omregnet til mandater. Den, der kan tælle til et flertal på 90 mandater, vinder magten.

Der er i alt 179 mandater i Folketinget. Det inkluderer to mandater fra Grønland og to mandater fra Færøerne. De fire nordatlantiske mandater undersøges ikke i meningsmålingerne. Derfor er der kun 175 mandater, når partiernes procenter omregnes til mandater.

Nogle partier afviser, at de kan placeres i en bestemt blok. Her har vi i første omgang gjort det alligevel, hvor rød blok er defineret som partierne bag regeringen, mens blå blok er defineret som partierne i opposition til regeringen.

Alle blå partier ønsker en borgerlig-liberal regering. S, SF og EL går efter en rød regering. Statsminister Mette Frederiksen har dog åbnet for at »diskutere« en bred regering.

De Radikale og Moderaterne afviser, at de hører til i en bestemt blok. De går begge til valg på, at der bør dannes en bred regering ind over midten med både blå og røde partier. De Radikale er klar til at udtrykke mistillid til en socialdemokratisk etpartiregering, så den ikke kan fortsætte, men partiet har ikke udelukket, at det kan blive en flerpartiregering, der består af eller baserer sig på De Radikale selv og de røde partier.

Lars Løkke Rasmussen, formand for Moderaterne, har derimod udelukket at støtte en ren blå eller rød regering. Han har sagt, at det nye midterparti vil udtrykke mistillid til enhver regering, der ikke består af eller baserer sig på partier fra begge blokke, og derfor skal Moderaternes mandater »tages ud af ligningen« ifølge Løkke.

Hvis man gør det, ser mandatfordelingen sådan her ud.

Den næste graf viser, hvordan opbakningen til partierne har udviklet sig siden folketingsvalget den 5. juni 2019. Prikkerne viser alle de enkelte målinger foretaget af analyseinstitutterne. Bemærk, hvor forskelligt de ligger. Stregerne viser det vægtede gennemsnit af målingerne.

Hvis du vil gøre grafen mere overskuelig, kan du tænde og slukke for et parti ved at trykke på partiets navn for neden. Du kan også trykke eller holde musen hen over streger og prikker for at se de præcise procenter.

Du kan også vælge at scrolle videre, hvor vi ser nærmere på forskellige kampe i valgkampen.

På de store linjer står opgøret mellem rød og blå blok. Styrkeforholdet mellem dem er svunget meget op og ned gennem valgperioden.

Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative toppes om at blive det største parti, som kan besætte statsministerposten, hvis det kan samle 90 mandater bag sig.

En særskilt dyst udspiller sig mellem regeringens støttepartier, som kan udøve mere indflydelse, jo større de selv bliver. De vil selvsagt også gerne have den symbolske sejr, det er at overgå de andre partier i feltet, der består af Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Et firkløver af partier kan være med til at afgøre, hvem der skal være borgerlig statsminister, hvis flertallet skifter efter valget. Her var der i lang tid særlig opmærksomhed på duellen på højrefløjen mellem Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Nu har også Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen meldt sig på banen.

Omkring spærregrænsen afgøres det, om et parti kan samle de nødvendige 2 pct. af stemmerne for at komme ind i Folketinget. I den balanceakt deltager Moderaterne, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, Frie Grønne, Grøn Alliance (tidl. Veganerpartiet) og Alternativet.

Hvis du scroller videre kan du se, hvordan visse partier systematisk klarer sig bedre hos nogle analyseinstitutter og dårligere hos andre. Det skyldes, at institutterne bruger forskellige metoder. Det kan du også læse mere om i vores tidligere nævnte artikel.

Tallene viser, hvor meget partiernes procenter hos de forskellige institutter generelt afviger fra det vægtede snit.

Socialdemokratiet ligger f.eks. generelt dårligere i Megafons målinger, men klarer sig bedre i Yougov-målingerne.

Forskellene kaldes for huseffekter, og de er værd at have i baghovedet, når man læser målinger og mediernes dækning af dem.

Huseffekter

Sådan. Nu er der ikke mere.

Indholdet i denne artikel kan desværre ikke vises i app'en. Du kan i stedet åbne artiklen i browseren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.