Per Kaalund viede sit politiske liv til Vestegnen

85 år: I næsten 20år var vestegnspolitikeren Per Kaalund amtsborgmester for Københavns Amt og formand for Amtsrådsforeningen.

Artiklens øverste billede
Per Kaalund viede sit politiske liv til den københavnske vestegn, og fra Socialdemokratiets højrefløj støttede han en stram udlændingepolitik. Arkivfoto: Socialdemokratiet/Free

Han blev Danmarks yngste amtsborgmester, da han i 1974 blev leder af Danmarks folkerigeste amt, Københavns Amt. En post, han besad indtil 1993.

Per Kaalund har hele livet boet i Brøndby og har viet sit politiske liv til Københavns Vestegn, hvor han hørte hjemme på Socialdemokratiets højrefløj, hvor han gennem sin politiske karriere støttede en stram udlændingepolitik.

Fra 1979 til 1994 var vestegnspolitikeren, foruden sin post som amtsborgmester, formand for Amtsrådsforeningen.

De 14 amter havde hovedansvaret for hospitalerne, før amterne i 2007 blev skrottet i kommunalreformen. Som amtsformand sad Per Kaalund i ledelsen af Sygehusrådet, Sygesikringens forhandlingsudvalg og Rigshospitalet.

I 1991 blev Per Kaalund Socialdemokratiets folketingskandidat i Hvidovre, som er nabo til hjembyen Brøndby.

Blandt hans mange andre kommunale bedrifter hører etableringen af Brøndby Strand.

Per Kaalunds kommunale karriere sluttede, da han blev valgt ind i Folketinget i 1994. Her blev han hurtigt Socialdemokratiets forsvarspolitiske ordfører, og han nåede i det hele taget at besidde rekordmange tillidsposter for partiet, før han i 2007 – efter 13 år på Christiansborg – valgte at tage afsked med Folketinget.

Fra 1991 til 1993 var han bestyrelsesformand for det splinternye kunstmuseum Arken. Her hyrede han den kontroversielle Anna Castberg som kunstnerisk leder. Det udløste en mindre krise for ham selv og museet.

Hun blev tvunget væk fra Arken, fordi hun smykkede sig med en falsk doktorgrad fra Københavns Universitet.

Som pensionist har han blandt andet deltaget i forskningsprojekter på CBS og holdt foredrag om Køge Bugt-projektet og om Arken.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.