Eventuel aftale om inflationshjælp bliver uden V og K

Venstre og Konservative mener, at der er behov for hjælp til flere grupper, end dem regeringen lægger op til.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Venstre er ikke længere med i forhandlingerne om økonomisk hjælp til personer, der er ramt af den høje inflation.

Det siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V). Heller ikke De Konservative er med længere, oplyser partiet.

Troels Lund Poulsen takker finansminister Nicolai Wammen (S) for et ”godt og konstruktivt forløb”. Men han mener ikke, at regeringen vil hjælpe nok danskere.

- Regeringen vil ikke være med til at give en ordentlig håndsrækning til de hårdtarbejdende danskere, som vi mener, også skal have en håndsrækning.

- Det er primært de lavtlønnede, som vi mener, skal have et midlertidigt højere beskæftigelsesfradrag, siger Troels Lund Poulsen, som tilføjer, at regeringen og Venstre desuden ser for forskelligt på finansieringen.

Regeringen har foreslået, at pensionister, som modtager ældrechecken i år, får yderligere 5000 kroner skattefrit. I form af en engangscheck. Det drejer sig om 290.000 pensionister.

Står det til Venstre, er der behov for hjælp til flere grupper, som er ramt af stigende priser på alt fra fødevarer til benzin, end dem regeringen lægger op til.

Konkret skal hjælpen ifølge Venstre komme ved at hæve beskæftigelsesfradraget, sænke udvalgte energiafgifter og give mere på befordringsfradraget.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, mener, at eksempelvis Venstre bare vil ”dele penge ud til højre og venstre”. Regeringens støttepartier Enhedslisten og SF mener dog også, at der er behov for hjælp til flere grupper.

- Vi har nogle konstruktive forhandlinger med de øvrige af Folketingets partier. Dem behøver jeg ikke at kommentere lige nu, siger Engelbrecht.

- Det er velkendt, at regeringen også vil se på eksempelvis førtidspensionister, siger Engelbrecht uden at kunne uddybe yderligere.

Da forhandlingerne begyndte i sidste måned, udtalte politisk ordfører Mette Abildgaard (K) et ønske om, at borgerne skal have flere penge mellem hænderne til at klare de stigende priser. Blandt andet ved at hæve beskæftigelsesfradraget.

- Regeringen ønsker at finansiere det her ved at øge statens underskud. Det dybt uansvarligt. For det er med til at øge inflationen i samfundet. Altså man gør problemet værre. Så det er en kortsigtet løsning, vi ikke kan være med til, siger Abildgaard.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.