Støttepartier kommer med lange ønskesedler til inflationshjælp

Regeringen vil afsætte hjælp i en størrelsesorden på to-tre milliarder kroner. Det er for lidt, siger EL.

Artiklens øverste billede
Enhedslisten er med politisk ordfører Mai Villadsen (EL) i spidsen første parti hos Nicolai Wammen. Partierne skal forhandle om hjælp til de danskere, som er ramt af inflationen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pensionister, syge, arbejdsløse, børnefamilier, førtidspensionister og studerende.

Står det til støttepartierne Enhedslisten og SF, er der behov for hjælp til flere grupper, som er ramt af stigende priser på alt fra fødevarer til benzin, end dem regeringen lægger op til.

Så før det førsteforhandlingsmøde hos finansminister Nicolai Wammen (S) om økonomisk hjælp til danskere, som er presset økonomisk på grund af høj inflation, møder begge partier op med lange ønskesedler.

- Vi kunne godt tænke os at hjælpe flere grupper, og derfor mener vi også, at pengekisterne skal åbnes noget mere herovre, siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL) og henviser til Finansministeriet, hvor forhandlingerne foregår.

Regeringen er parat til at afsætte hjælp i en størrelsesorden på to-tre milliarder kroner til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende priser.

Men det er ikke nok, lyder det fra Mai Villadsen.

- De tre milliarder, som regeringen har lagt op til, synes vi er for lidt. Overskuddet på statens finansier sidste år var på 69 milliarder, så vi kan godt finde nogle milliarder mere efter min vurdering, siger hun.

SF-formand Pia Olsen Dyhr siger, at partiet har særligt fokus på økonomisk hjælp til de ældre, børnefamilier, studerende og førtidspensionister.

- De fleste danskere kan godt mærke, at fødevarepriserne og energipriserne er stigende. Mange af os kan godt leve med det, selv om det selvfølgelig bliver hårdt sidst på måneden.

- Men der er altså familier i Danmark, som skal vælge mellem medicin og mad, og det er ikke acceptabelt.

Regeringen har foreslået, at pensionister, som modtager ældrechecken, får yderligere 5000 kroner skattefrit. I form af en engangscheck.

Desuden vil regeringen øge hjælpen til borgere, som pendler i bil til og fra arbejde med et øget kørselsfradrag. Det er ikke noget konkret udspil endnu.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.