V kritiserer gymnasieaftale - Mette Frederiksen kalder det en frihedskamp

Fordeling af gymnasieelever efter forældres indkomst fratager de unge deres frie valg, siger Ellemann-Jensen.

Artiklens øverste billede
Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, under tirsdagens spørgetime i Folketingssalen på Christiansborg. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

I fremtiden vil eleverne på landets gymnasier i de store byer blandt andet blive fordelt efter, hvor meget deres forældre tjener.

Det får atter en gang kritik fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Han spørger under tirsdagens spørgetime med statsminister Mette Frederiksen (S), om hun og hendes regeringen virkelig ønsker at fratage de unge deres frie valg.

- Vi mener i Venstre, at frihed og det personlige ansvar går hånd i hånd, og derfor ærgrer det mig voldsomt, at regeringen vil frarøve en hel generation friheden til at vælge, hvilket gymnasium de vil ind på, siger han.

Gymnasieaftalen, som Jakob Ellemann-Jensen spørger til, er en aftale fra juni sidste år, hvor regeringen sammen med et flertal i Folketinget enige om en ny fordelingsmodel for gymnasierne.

Den træder i kraft næste år, og den vil betyder at kommende gymnasieelever i dele af landet fremover skal fordeles efter, hvor meget deres forældre tjener.

Mette Frederiksen forsvarer aftalen med, at hun ikke ønsker at unge med indvandrerbaggrund ender med at gå på de samme få gymnasier.

- Jeg ved godt, at risikoen for social kontrol stiger i forhold til, hvor mange med de samme rødder, der går på den samme skole. Det er det, jeg forsøger at gøre noget ved, siger statsministeren.

Jakob Ellemann-Jensen synes ikke, at det er det bedste værktøj at bruge.

- Jeg ønsker ikke, at problemerne skal smøres ud på alle. Og jeg synes, at vi skal vise de unge mennesker, som står og skal vælge gymnasium nu og til næste år, tillid.

- Det er en generation, som har lidt rigeligt. Også under corona, siger Venstre-formanden.

Til det svarer statsministeren:

- Man kunne også vende det om at sige, at hvis man kæmper for de piger, som ikke vil have tørklæde på, som gerne vil gå til gymnasiefest, som gerne selv vil bestemme, hvem de har sex med og hvornår, så bliver vi nødt til at give de piger den frihed, som for os andre er givet, siger hun.

- Den frihedskamp for de piger, som bliver undertrykt i dag, ville jeg ønske, at vi kunne føre sammen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.