Vanopslaghs krav til Ellemann og Pape: Skatten skal ned

Skatten skal ned. Både i top og bund. Flere private velfærdsudbydere skal vinde frem, og der skal rettes gevaldigt op på folkesolen.

Det er nogle af de krav, som Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, har til blå statsministerkandidater, som ønsker støtten fra LA ved næste folketingsvalg.

Det siger Vanopslagh lørdag i sin tale på partiets landsmøde i Kolding.

Vanopslagh kalder det ikke ultimative krav. Det havde partiet tidligere under Anders Samuelsens ledelse, hvilket fik partiet ind i en borgerlig regering, men som også førte til krise og tilbagegang for LA.

Alligevel er der klare krav til Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, der rækker ud efter statsministerposten. Og kravene var muligvis også henvendt til De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, der i hvert fald flirter med tanken om at blive statsminister.

- Jeg gider ikke vade for meget rundt i fortidens fejl og vores nederlag ved sidste valg. Jeg har taget et opgør med de ultimative krav og træklatringen. Den er feset ind. Og godt for det.

- Men vi må ikke gå hen og blive decideret bange for vores egen skygge. Derfor skal vi ikke længere være bange for at sige, at hvis man vil tælle Liberal Alliances mandater med til sit flertal - og det er der jo heldigvis flere, der drømmer om - så kan man ikke slippe afsted med hvad som helst, siger Vanopslagh.

Forskellen på Vanopslaghs ”klare krav” og de tidligere ”ultimative krav” er ifølge partiformanden, at der eksempelvis ikke sættes en specifik grænse på, hvad topskatten skal sænkes med.

- Jeg går ikke ind i nogle forhandlinger med et ønske om at spænde ben for de andre partier. Men jeg forventer, at de andre partier har den samme tilgang, uddyber Vanopslagh efter talen.

- Hvis vi alle sammen har den indstilling, at vi skal have et samarbejde i et blåt flertal, så skal vi jo nok finde hinanden på den ene eller anden måde. Og jeg er ikke ultimativ om, hvordan man skal indfri de her ønsker, men det siger sig selv, at også LA - ligesom alle andre partier - har nogle krav til et samarbejde.

LA vil ikke støtte en statsminister, der vil være det for enhver pris, siger Vanopslagh med slet skjult hentydning til tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. Han sagde engang, at han ikke vil være statsminister for enhver pris.

Liberal Alliance fik et katastrofevalg i 2019. Partiet gik fra 13 til 4 mandater. Ud af Folketinget røg blandt andre daværende partileder og udenrigsminister Anders Samuelsen.

Efterfølgende forlod eksminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille partiet, som i dag blot har tre mandater i Folketinget. Målet er otte mandater efter næste valg, siger Vanopslagh.

Venstre og De Konservative tager LA’s krav til efterretning.

- Vi kommer ikke til at love skattelettelser for 104 milliarder kroner, som LA foreslår, siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, i en skriftlig kommentar.

- Vi ønsker også at investere i vores velfærd og den grønne omstilling. Men Venstre er helt enige i, at det i højere grad skal kunne betale sig at arbejde, og vi kæmper for, at helt almindelige danskere skal kunne beholde flere af deres egne penge selv, siger Løhde.

Mette Abildgaard, De Konservatives politiske ordfører, tilføjer:

- Det virker til, at LA har en konstruktiv tilgang til det borgerlige samarbejde, og de har nogle ting, som er hjerteblod for dem.

- Heldigvis er der et stort sammenfald med meget af det, der også er vigtigt for os. Vi har fremlagt et finanslovsforslag, hvor vi sænker skatten både i toppen og i bunden og hiver 100.000 danskere ud af topskatten. Så vi har de samme ambitioner til LA i forhold til det.

/ritzau/