Fortsæt til indhold
Politik

Centralt materiale blev ikke udleveret – tættere på ny undersøgelse af Tibet-sag

Politisk opbakning til en faglig ekspertudredning. Nu skal der laves kommissorium og findes eksperter.

Der er nu taget et markant skridt i retning af en undersøgelse, der skal klarlægge, hvorfor Tibetkommissionen i første omgang ikke fik alt relevant materiale af bl.a. Udenrigsministeriet, politiet og efterretningstjenesten.

Sophie Løhde er politisk ordfører for Venstre og formand for Folketingets granskningsudvalg, som fredag har haft emnet på dagsordenen. Hun oplyser, at der er politisk opbakning til at arbejde videre mod en såkaldt ekspertudredning af forløbet:

»Der er opbakning til at lave den faglige ekspertudredning. Men nu skal vi i første omgang have lavet et kommissorium – en opgaveformulering – og se på, hvilke faglige eksperter der kan være relevante til at stå for udredningen. Først derefter bliver der taget en formel beslutning.«